Forsvandt fra skærmen: Det laver jeg nu

TV-vært Per Christiansen kan kigge tilbage på en 25-årig lang karriere på skærmen på TV2.

Både som studievært på Nyhederne og som vært på Vejret. Men den 1. januar i år var det slut. Dog ikke helt for seerne.

"Mange gør mig stadig ansvarlig for dagens vejr", siger Per Christiansen, der afviser lige frem at have evner til at styre vejrguderne.

Læs her om, hvad han laver i dag efter han har forladt skærmen

Ikke vænnet mig til det

- Hvad laver du i dag?

Jeg gik på pension 1. januar, så det er forholdsvis nyt. Jeg har i hvert fald ikke mentalt helt vænnet mig til det. Men fysisk går det bedre. Jeg var de seneste år blevet tæske-træt af at pendle mellem Aalborg og Odense flere gange om ugen.

- Hvad savner du fra dit gamle job?

Ikke ret meget. Måske smørrebrødet i kantinen …

Savner ikke middelmådigheden

- Hvad savner du absolut ikke?

Jeg savner overhovedet ikke at arbejde efter en vagtplan. Det gjorde jeg i 25 år. Det betød, at man først den 20. i hver måned vidste, hvordan man skulle arbejde den kommende måned.
Man vidste aldrig, om man havde fri i Påsken, Pinsen, til jul eller i weekender. 

Og sommerferien var man heller aldrig helt sikker på. Man kunne i hvert fald ikke bestille ferier i god tid.

Og så savner jeg absolut heller ikke den middelmådighed, der havde sneget sig ind i jobbet. 

Der er meget godt og virkelig professionelt i landsdækkende fjernsyn, men der er også på flere leder kommet en del amatørisme.

- Hvad får du tiden til at gå med?

Alt og intet. Men jeg har også været heldig og ombejlet. Jeg har faktisk flere småjobs i støbeskeen. Noget er helt nyt og endnu ikke helt på plads. Noget andet relaterer sig til mit tidligere job som studievært, hvor jeg i mange år var coach for andre værter.

- Har du kontakt til gamle kolleger?

Ja, jeg har flere gode venner blandt tidligere arbejdskolleger. Og dem vil jeg jo selvsagt også i fremtiden have kontakt til.

Gør mig ansvarlig

- Bliver du stadig genkendt?

Ved du hvad … 25 år som studievært på landsdækkende TV gør, at jeg nok aldrig bliver glemt. Og det er også ok. Jeg har selv valgt det. Og de fleste mennesker er også søde og rare. 

Men efter syv år som vejrvært gør mange mig stadig ansvarlig for dagens vejr.
Så lad mig understrege én gang for alle: Jeg har mange evner, men jeg kan altså ikke ændre regn til sol og blæst til vindstille, selv om jeg gerne ville. 

Især lige over Aalborg …

- Nævn en sjov, skør eller vild episode fra dit arbejdsliv?

Åh, jeg har svært ved at huske særlige episoder. Jeg har lavet så meget fis og ballade og så mange practical jokes, at jeg ikke selv husker dem. 

Tit kommer folk og siger ”Kan du huske dengang, du …”. Det kan jeg som regel ikke, men det glæder mig, at jeg har gjort andre glade.

Tænker på mit helbred

I den mere alvorlige ende husker jeg selvfølgelig meget store og historiske begivenheder som for eksempel terrorangrebet på USA den 11. september 2001. 

En meget speciel og tankevækkende arbejdsdag på Nyhederne.

- Hvad betyder mest for dig nu?

Når man kommer op i alderen, tænker man mere over sit helbred. Så et godt helbred er nok det, der betyder mest. Og derfor er det også vigtigt, at jeg kommer i lidt bedre form og spiser lidt flere grøntsager. Jeg prøver virkelig …

- Hvem betyder mest for dig?

Det gør helt klart min søde hustru, familie og venner.

- Hvad har livet lært dig?

Altså, her vil jeg jo gerne give dig et svar, der oser af erfaring og visdom. Men det kan jeg desværre ikke.

Man skal gøre sig umage

- Hvad forsøger du at give videre?

Jeg vil gerne stå for, at man skal gøre sig umage. Og det gælder i alle livets forhold. Og så har jeg altid lært mine egne børn, at det er vigtigt at være en god kammerat.

- Hvad er din største udfordring nu?

At holde mig i live og vigør længst muligt …

- Hvad vil du gerne huskes for?

Jeg vil gerne huskes for, at jeg altid kæmpede for retfærdighed. At jeg i mine 40 år som journalist altid hjalp kolleger, der kom i klemme på jobbet.
Og så gør det da heller ikke noget, at man til min begravelse hygger sig lidt med ”Kan du huske dengang Per … Det var fanme sjovt …”