Førstedame raser: Jeg er ikke en mand
Rygterne svirrer
Den franske præsidentfrue, Brigitte Macron, er nu så træt af en konspirationsteori omkring sit køn, hun har hyret en advokat.
Det skriver BBC.
Teorierne går på, hun er transkønnet - og blev født som dreng.
De blev første gang offentliggjort i september på en hjemmeside tilhørende en gruppe fra den yderste højrefløj.
Ifølge rygterne hed hun ved sin fødsel Jean-Michel Trogneux.
Brigitte Macron har tre børn fra et tidligere ægteskab - og har altså nu hyret en advokat for at mane rygterne i jorden.
- Hun har besluttet sig for at bekæmpe dem, siger hendes advokat Jean Ennochi.
Helt til højre
Rygterne om den 68-årige præsidentfrue har udover hos højrefløjen floreret på anti-vaxxer-sider, ved corona-skeptikere og QAnon.
Herefter var emnet oppe at vende på en YouTube-kanal - og så tog det fart.
Mange har dog undret sig over, at Brigitte Macron gider bruge sit krudt på at bekæmpe rygterne.
Forestående valg
Der er præsidentvalg i Frankrig til foråret 2022.
Emmanuel Macron har endnu ikke bekræftet, han stiller op.
Det er dog forventningen, at han gør.