Første gang: Dansker har fået taget passet

En 25-årig dansk fremmedkriger har som den første administrativt fået frataget sit danske pas.

Ritzau Fokus
Offentliggjort Sidst opdateret

For første gang har regeringen taget statsborgerskabet fra en dansk fremmedkriger. Det bekræfter mandens advokat, Mette Grith Stage, overfor Berlingske. Den 25-årige mand er ifølge Berlingske opvokset på den københavnske vestegn.

Han er dansk-tyrkisk statsborger og er efterlyst af dansk politi for terrorisme, ligesom en dommer i forvejen har afsagt en fængslingskendelse over ham. På grund af en ny og omdiskuteret lov er det nu blevet muligt at fratage fremmedkrigere passet administrativt.

Loven giver mulighed for at tage pas og rettigheder fra danskere, der eksempelvis har været i Syrien og kæmpet for den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Advokat Mette Grith Stage oplyser til Berlingske, at hun fik beskeden mandag eftermiddag. Hun orienterede straks sin klient.

– Det er han vældig træt af, siger hun til Ritzau om mandens reaktion på den administrative beslutning.

Vil have lavet det om

Advokaten vil nu indbringe beslutningen for Københavns Byret for at få lavet den om.

I øvrigt påpeger advokaten, at situationen rent juridisk er “mærkelig”.

På den ene side mener myndighederne, at han skal fratages dansk pas og dermed danske myndigheders ansvar. På den anden side mener myndighederne også, at han skal strafforfølges i Danmark.

Han er nemlig på grund af et krav fra anklagemyndigheden blevet varetægtsfængslet af en dommer – det er sket in absentia – altså uden at manden selv var til stede.

Nu spørger advokaten, om anklagemyndighed og politi vil sætte en streg over straffesagen, fordi danske myndigheder næppe har det som en opgave at retsforfølge en tyrkisk statsborger for at tilslutte sig Islamisk Stat.

– Så nu vil jeg gerne vide, om der kommer en påtaleopgivelse fra anklagemyndigheden, siger Mette Grith Stage til Ritzau.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) oplyste i sidste uge, at han kiggede på fire sager om fratagelse af pas fra fremmedkrigere.

I sidste ende er det alene op til ministeren at afgøre, om en fremmedkriger skal have frataget sit danske statsborgerskab.

Når man fratager statsborgerskabet administrativt, betyder det, at beslutningen træffes uden en dommer.

Sådan kan regeringen tage passet

Et flertal i Folketinget vedtog i sidste måned et lovforslag, der gør det muligt administrativt at tage statsborgerskabet fra personer, hvis de er kategoriseret som fremmedkrigere.

Her kan du blive klogere på loven, som er blevet hastebehandlet:

* Loven om dansk indfødsret og udlændingeloven er blevet ændret. Der er føjet et stykke til, som lyder:

– Den, som udviser en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, kan af udlændinge- og integrationsministeren frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

* Med indfødsretten ryger statsborgerskabet.

* Sagerne skal vurderes og afgøres af udlændinge- og integrationsministeren.

* Hvis oplysningerne i sagen af sikkerhedsmæssige grunde vurderes ikke at kunne udleveres til udlændinge- og integrationsministeren, skal justitsministeren foretage vurderingen.

* Den vurdering lægger udlændinge- og integrationsministeren til grund for sin beslutning.

* Når man fratager statsborgerskabet administrativt, betyder det, at beslutningen træffes uden en dommer.

* Når ministeren har frakendt et statsborgerskab har en fremmedkriger fire uger til at klage over frakendelsen af sit danske pas og få sagen for Københavns Byret.

* Der bliver dog mulighed for få dispensation for tidsfristen. Men kun hvis der er en god grund til, at personen ikke har sendt sin klage inden for fristen på fire uger.

* Vedkommende vil få besked om fratagelse af statsborgerskabet via e-boks.

* I retten får personen en beskikket advokat til at føre sin sag.

* En anke vil ikke få opsættende virkning. Det betyder, at frakendelsen stadig gælder, mens en anke behandles.

* Ministeren må i sin vurdering af en frakendelse af statsborgerskabet godt lægge vægt på handlinger, der er sket før lovforslagets vedtagelse. Det skal dog omhandle overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. Det er de kapitler, der handler om landsforræderi og terrorisme.

* Til gengæld kan det ikke i sig selv koste statsborgerskabet, hvis en person er rejst til bestemte forbudte zoner og områder i Syrien uden tilladelse.

* Loven ophæves den 1. juli 2021, medmindre andet bestemmes inden denne dato.

Kilder: Ritzau, Folketinget, regeringen.

pas nyheder
Powered by Labrador CMS