Først Elton John: Nu takker legendarisk band også af
Efter 45 år er det slut. Bandet tager snart på deres sidste turné.
Elton John har annonceret, at han tager på sin sidste turné. Nu melder Lynyrd Skynyrd det samme, skriver Rolling Stone.
De er blandt andet kendt for det legendariske hit “Sweet home Alabama“.
Bandet meddeler, at de til sommer tager på deres definitive sidste turné. Den sidste koncert foregår den 1. september i Atlanta.
Gennembrud i 1970’erne
Lynyrd Skynyrd slog igennem i sydstaterne i 1973, og opnåede at blive verdenskendte før nogle af medlemmerne, inklusiv forsanger og sangskriver Ronnie Van Zant, døde i et flystyrt i 1977, skriver Wikipedia.
I 1987 blev de resterende bandmedlemmer genforenet – dog med Johnny Van Zant (Ronnie Van Zants yngre bror) som frontmand.
Lynyrd stopper dermed 45 år efter de udgav deres første album “Pronounced ‘Lĕh-‘nérd ‘Skin-‘nérd”, der indholdt hits som “Gimme Three Steps”, “Simple Man” og “Free Bird”.