Forskningsmidler brugt til limousine og nytår
Forskningsmidler fra Aarhus Universitetshospital er blevet brugt til nytårskur, limousinekørsel og rengøring af lejlighed
Aarhus Universitetshospital har været lige lovlig large med forskningsmidler. Det viser metroxpress‘ aktindsigt i stedets forskningsmidler. Udgifterne har i hvert fald ikke meget med forskning at gøre:
For eksempel har hjertemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital brugt 3.835 kroner på udgifter til en smadret og beskidt lejlighed, hvor køkkenting, linned og gardiner var ødelagt, og depositum på 4.800 kroner var ikke nok til at dække udgifterne.
– Gæsteforskere bor normalt derinde. Det må være en fejl. Det er ikke et navn, jeg kender, siger han til metroexpress.
Regningen fra 6. januar 2012 på 20.000 kroner til festpynt kan han til gengæld godt huske.
– Det var en nytårskur, hvor der egentlig var egenbetaling, men så blev tingene blandet sammen. De er blevet trukket fra en forkert konto. Det er en klar fejl, siger Hans Erik Bøtker.
Billigere at sende limousine end taxa
Ved besøg af en amerikansk professor, som skulle bedømme en ph.d.-afhandling, var professoren landet i Aalborg i stedet for Aarhus.
– Det viste sig, at vi kunne spare 1200 kroner på at sende en limousine op at hente ham i stedet for en taxa, siger han.
– Når man får prominente folk fra udlandet på besøg, så plejer vi at hente dem i lufthavnen. Vi overvejede, om jeg eller en anden skulle hente, men så skulle vi jo have kørepenge og bruge arbejdstid på det, siger Hans Erik Bøtker.
Men Hans Erik Bøtker forsikrer, at det ikke sker igen:
– Jeg er rigtig træt af, at der overhovedet har være sager i vores afdeling, da det antyder, at jeg ikke selv har haft styr på økonomien, og der findes ingen undskyldning, men jeg garanterer at det ikke sker igen, slutter han.