Forskere blæser meget mere liv i vindkraften

Unikt dansk forskningssamarbejde til 65 millioner kroner skal for alvor gøre vindkraften konkurrencedygtig.

Danske vindmøllevirksomheder har sammen med forskere fra Aalborg Universitet skabt systemet Irotor, der skal gøre vindenergi billigere og konkurrencedygtigt med fossile brændstoffer.

Den nye teknologi, som netop nu testes på en Envision-mølle i det nationale vindmølletestcenter i Østerild, giver mulighed for vindmøller med lettere og længere vinger.

Hemmeligheden er en trådløs sensorteknologi, som registrerer hvor meget vind, der er. Med indbyggede sensorer kan vingernes position indstilles automatisk efter dens styrke. Dermed kan de producere mest muligt elektricitet uden at bøje så meget, at de risikerer at gå i stykker.

Det er en global udfordring netop nu at hive mere energi ud af vinden til billigere penge.

Derfor er der et stort eksportpotentiale i Irotor, som Innovationsfonden har støttet med hele 33 millioner kroner af et samlet budget på 65 millioner.

– Vi har fået feedback fra flere store spillere på markedet, som kan se, at det her er noget unikt, siger projektleder Claus Byskov fra LM Wind Power, verdens største leverandør af vindmøllevinger og en af de fire partnere.

– I takt med at der globalt stilles flere og flere vindmøller op, er de mest vindrige steder taget. Dermed skal mange vindmøller opsættes, hvor vinden er lidt svagere. Det kræver længere vinger, som elektronisk skal kunne styre mere dynamisk. Vores håb er at komme først med den helt rigtige teknik til den opgave, siger han.

Teknisk direktør René Balle fra KK Wind Solutions, der laver kontrolsystemer til vindmøller, kalder det et fantastisk projekt med stærke partnere på hver deres felt og meget stort engagement.

– Irotor er en af de teknologier, der har et afgørende potentiale til at få vindenergien ned på et prismæssigt fuldt konkurrencedygtigt plan med atomkraftværker og fossile brændstoffer.

– Nu slal vi have den afsluttende test gennemført succesfuldt. Men når en mølleproducent som Envision vil være med , er det jo udtryk for, at andre end vi selv ser et stort potentiale i det her, siger han.