Forskere afliver myte: - Det passer ikke

Sejlivet bekymring gennem de sidste 30 år har ikke noget på sig

Ritzau
Offentliggjort Sidst opdateret

Drop de hjemmehæklede karklude, som skulle skåne vandmiljøet, fremfor de udskældte billige gule engangsklude med mikrofibre fra Føtex.

Så tørt kan man tolke det hidtil største studie af koncentrationen af mikroplast i danske farvande.

Studiet afliver den udbredte frygt for, at mikroplast ophobes i fødekæden, mener forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

- Det er ingenting

- Plast har i mine 30 år som biolog været den mest sejlivede miljøbekymring, siger professor Torkel Gissel, professor på DTU.

- Men vores forskning viser, at der er under en plastikpartikel i ti liter vand i de danske farvande. Det er ingenting.

- Der er hundredtusindvis af biologiske partikler i samme størrelse, så sandsynligheden for, at et eller andet dyr æder plastikken, er ubegribeligt lille, siger han.

Netop offentliggjort

Bildæk og maling, tøj og sko er nogle af de mange produkter, der afgiver mikroplast, som finder vej til havet. Også plastaffald, der smides i naturen og langsomt nedbrydes, kan være en kilde til forurening med mikroplastik.

Derfor har forskere på DTU i årevis søgt overblik over omfang og miljøeffekt af mikroplast i det marine miljø.

Resultatet er netop offentliggjort i et studie af mikroplast i de indre danske farvande.

Engangskarklude i mikrofibre er slet ikke så skadelige, som vi hidtil har antaget, viser ny dansk forskning.
Engangskarklude i mikrofibre er slet ikke så skadelige, som vi hidtil har antaget, viser ny dansk forskning.

- Det er så lidt

- Det negative er, at der er plastik i alle prøverne. For plastik hører jo ikke hjemme i havet. Men det positive er, at det er så lidt, siger Torkel Gissel.

Forskerne har med specialudstyr jagtet partikler helt ned til 10 mikrometer - så små, at vandlopper, som er en væsentlig del af havets fødekæde, kan æde dem.

I undersøgelsen fandt de højst én plastpartikel per 10 liter vand.

Til sammenligning indeholdt prøverne cirka 100.000 gange mere planteplankton end mikroplastik.

Spytter dem ud igen

Oveni viser DTU-forsøg, at vandlopper i kontakt med plastpartikler ligesom kræsne børn i fire ud af fem tilfælde spytter dem ud igen.

- Og andre forsøg har vist, at vandlopperne ellers skider dem ud igen, siger Torkel Gissel.

Det betyder, at mikroplasten ikke som frygtet akkumuleres op gennem fødekæden, når de siden ædes af større organismer, som igen bliver spist af endnu større dyr.

Til fare for hvaler

Torkel Gissel understreger, at plast er et globalt problem.

De vigtigste pointer om klimaets udvikling

Læs her om de vigtigste pointer i rapporten:

* Det er uomtvisteligt, at opvarmning af atmosfæren såvel som havene og landjorden i et vist omfang skyldes menneskelig aktivitet i form af udledning af drivhusgaser - herunder kuldioxid (CO2).

* Temperaturstigninger og andre ændringer i klimaet er de seneste årtier sket med hidtil uset hastighed.

* Menneskeskabte klimaforandringer kan allerede i dag med stor sikkerhed sættes i forbindelse med ekstremt vejr i form af hedebølger, voldsomme nedbørsmængder, tørke og tropiske orkaner.

* Udledning af drivhusgasser har sat gang i en udvikling, som ikke vil kunne tilbagerulles de kommende mange år.

* Temperaturen på Jorden vil fortsætte med at stige som minimum indtil midten af dette århundrede, uanset hvor meget udledningen af drivhusgasser begrænses.

* Inden for de næste 20 år vil temperaturen på verdensplan i gennemsnit stige med 1,5 grader sammenlignet med før 1900.

* Temperaturstigningerne vil i gennemsnit overstige 2,0 grader inden år 2100, medmindre der de kommende årtier gennemføres store reduktioner i udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

* Fortsætter vi med samme udledning af drivhusgasser som nu, vil det blive mellem 2,1 og 3,5 grader varmere i 2100.

* I værste fald bliver det mellem 3,3 og 5,7 grader varmere.

* Havniveauet vil stige med mellem 0,44 og 0,76 meter frem mod 2100, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter på samme niveau som nu.

* Hvis verden primært baserer sit energiforbrug på fossile brændstoffer, vil vandstanden i verdenshavene stige med op til 1,01 meter frem mod 2100 og med op til 1,88 meter frem mod 2150.

* Der er dog mulighed for, at havniveauet stiger med op til to meter frem mod 2100 og fem meter frem mod 2150, hvis eksempelvis indlandsisen og isen i Det Arktiske Hav smelter hurtigere end ventet.

* Mange klimafænomener forstærkes og bliver hyppigere på grund af den globale opvarmning. Det gælder blandt andet hedebølger, skybrud, tørke, tropiske orkaner og afsmeltning af is, sne og permafrost.

* Gletsjere vil fortsætte med at smelte de kommende årtier eller århundreder, og havniveauet vil fortsætte med at stige på verdensplan i de kommende århundreder - og måske i flere tusinde år.

Kilde: Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC)

- Men det er vigtigt at tage fat, hvor miljøproblemerne er størst. Det handler om de større stykker plastik – såkaldt makroplast – som er til fare for mange fugle, pattedyr og hvaler, siger han.

Plastik i større fraktioner er et kæmpeproblem over hele kloden og er til fare for fugle og havpattedyr. Til gengæld mener forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) at kunne lægge bekymringen for bittesmå mikroplastpartikler i havmiljøet og fødekæden ned.
Plastik i større fraktioner er et kæmpeproblem over hele kloden og er til fare for fugle og havpattedyr. Til gengæld mener forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) at kunne lægge bekymringen for bittesmå mikroplastpartikler i havmiljøet og fødekæden ned.
nyheder myter mikroplast
Powered by Labrador CMS