Forsker: Mange alenetimer rammer elever hårdt

Bliver 4.b alt for ofte sat til at sidde med læsebøgerne for sig selv, fordi deres lærer er syg, eller skal 7.a flere gange om måneden sidde og løse opgaver alene, mens klasselæreren er på kursus, rammer det elevernes læring hårdt.

Det forklarer skoleforsker og lektor Frans Ørsted Andersen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, efter at en rundspørge fra Politiken Research viser, at eleverne på 200 af landets folkeskoler i varierende grad sidder alene i undervisningstiden.

»Hvis det gentager sig mange gange, er der simpelthen elever, der får det skidt. Det er ikke bare deres læring, men også deres trivsel og deres motivation, det går ud over,« vurderer Frans Ørsted Andersen.

I alt 353 skoleledere har svaret i Politikens rundspørge, og hos 9,1 lyder svaret, at eleverne »af og til« må sidde og arbejde alene, mens 0,6 procent svarer »ofte«. Hver fjerde – 24,4 procent – svarer »ja, men sjældent« på spørgsmålet om, hvorvidt det hænder, at eleverne modtager undervisning uden egentligt opsyn eller med delvist opsyn.

Sker det ofte, rammer det ikke kun de svageste elever men også de dygtigste, lyder vurderingen fra skoleforskeren.

»De elever, der i forvejen er utrygge og har problemer, bliver altså ramt rigtig hårdt. Vi ved, at det, der især kan hjælpe de skrøbelige og svage elever, er at have nogle stabile relationer til de voksne i skolen. Og der går det altså ikke, hvis der bare bliver sat en vikar på, eller hvis læreren i naboklassen kun kigger ind til klassen en gang imellem,« siger Frans Ørsted Andersen.

De dygtigste elever oplever i forvejen alt for ofte, at de keder sig i skolen, og det bliver bestemt ikke bedre, hvis de alt for ofte modtager undervisning fra en uforberedt vikar eller blot skal sidde og arbejde selv med sporadisk opsyn, betoner skoleforskeren.

Langt størstedelen af landets skoler må dog sjældent sætte eleverne til at arbejde selv. Hver femte skoleleder – 21 procent – svarer, at eleverne aldrig sidder alene, mens 44,8 procent siger, at det »næsten aldrig« sker.

Frans Ørsted Andersen påpeger da også, at hvis det sker sjældent, er det ikke et stort problem.

»Det betyder ikke noget, hvis det er noget, der sker sjældent. Så kommer det ikke til at gå ud over elevernes læring på nogen måde,« forklarer han.

Han er dog overbevist om, at det er et voksende problem, og at vi kommer til at opleve det oftere og oftere rundt omkring på skolerne fremover.

»Skolereformen sender jo en masse lærere på kursus, og så er sygefraværet steget markant. Desuden skal lærerne jo også ofte bruge den ledige tid, de har på skolen, på at forberede sig, og så har de ikke tid til at dække vikartimer af oveni,« siger Frans Ørsted Andersen.