Forsker: Grænselukning vil efterlade varige spor

Citathistorie:Der Nordschleswiger

Næsten seks måneder med lukkede grænser har ændret det dansk-tyske grænseland.

Det vurderer lektor Dorte Jagetic Andersen fra Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet (SDU).

11. marts annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S) nedlukningen af samfundet på et historisk pressemøde. To dage senere meddelte udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at grænserne ville blive lukket 14. marts. Og yderligere to dage senere lukkede også Tyskland grænserne.

Siden blev de danske grænsekontroller gradvist lempet, men først 3. september vendte situationen i grænselandet tilbage til noget, der ligner situationen før nedlukningen.

– Den lange tid med kontroller og lukkede grænseovergange har påvirket befolkningen både nord og syd for grænsen, siger Dorte Jagetic Andersen.

– Beboerne her i grænselandet havde igennem mange år vænnet sig til, at grænsen egentlig ikke eksisterede. Med lukningen blev de eftertrykkeligt mindet om, at den stadig findes, lyder hendes vurdering.

Allerede 15. juni ophævede den tyske forbundsregering grænsekontrollerne fra tysk side. Inden da havde den tyske regering forsøgt at opnå en gensidig åbning af grænsen.

Den kendsgerning, at man frit kunne rejse den ene vej, men ikke den anden, har påvirket opfattelsen syd for grænsen, vurderer Dorte Jagetic Andersen.

– Fra tysk side hører man, at dette har sat en streg under tendensen til nationalisme i Danmark.

Det tyske mindretals organisation, Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), arbejder for et tættere samarbejde henover grænsen.

– Den langsomme og tøvende åbning af grænsen har ødelagt meget, siger BDN-formand Hinrich Jürgensen.

– Igennem mine jævnlige kontakter syd for grænsen, har jeg oplevet, at folk ganske enkelt ikke forstår, hvorfor det skulle tage så lang tid.

Forståelse sat over styr

Hinrich Jürgensen understreger, at der tilbage i foråret bestemt var forståelse for grænselukningen. Men den goodwill blev ifølge ham efterhånden sat over styr.

– Folk satte spørgsmålstegn ved, om dette overhovedet længere har noget med Corona at gøre.

Tilbage i 2016 indførte den daværende Venstre-regering som reaktion på flygtningekrisen de midlertidige stikprøvekontroller ved grænsen.

Den corona-betingede lukning har dog haft væsentlig større betydning for grænselandet, vurderer Dorte Jagetic Andersen.

– Borgerne mærkede ikke de midlertidige kontroller på nær samme måde. Lukningen under coronakrisen har påvirket hverdagen for beboerne og grænsependlerne på en helt anden måde. Selvom politiet nu igen er gået over til stikprøvekontroller og samtlige overgange er blevet åbnet, så vil der gå lang tid inden grænselandet bliver sig selv igen, mener forskeren.

Det vil under alle omstændigheder få langsigtede konsekvenser for samspillet i grænselandet, vurderer Dorte Jagetic Andersen.

– Og det gælder i mine øjne ikke alene i det dansk-tyske grænseland, men det kan meget vel være, at vi står over for et skift i grænseregionerne over hele Europa. Vi kan komme til at gå fra en liberal tilgang, hvor grænserne ikke skulle betyde ret meget, til en situation, hvor der igen bliver lagt mere vægt på sikkerhed. Sker det, så vil det få vidtrækkende konsekvenser for samspillet henover grænserne, mener Dorte Jagetic Andersen.

Hun vurderer dog, at netop samarbejdet i det danske-tyske grænselandet har en mulighed for at komme tilbage på sporet.

– Hvis man arbejder på det, kan man komme ud over konsekvenserne af lukningen, fordi vi her har en lang tradition for et godt naboskab, siger hun med henvisning til den fredelige udvikling i de senere årtier efter genforeningen for 100 år siden.

Institut for Grænseregionsforskning arbejder på en undersøgelse af, hvordan grænselukningerne har påvirket borgerne i de berørte regioner i Europa.

• Grænselukning for første gang i 100 år
• Nu åbnes grænsen - for nogle