Formodet spritbilist smadrer sin bil i rundkørsel

Offentliggjort Sidst opdateret

En bilist, der formentlig var påvirket af spiritus, overså en rundkørsel og kørte lige ud i stedet for rundt om.

Ved halv to-tiden natten mellem mandag og tirsdag kørte en mandlig bilist galt i en mindre personbil. Han overså ganske enkelt en rundkørsel og fortsatte derfor lige ud.

Det skriver Local Eyes.

Uheldet skete i rundkørslen ved Jespervej på Hillerødvejen, rute 6, i retning mod Hillerød.

Bilen endte i bevoksningen i midten af rundkørslen, hvor den sad fast. Brandfolk måtte derfor hjælpe bilisten fri.

Bilens fører blev – på en patruljevogns bagsæde – kørt til prøvetagning hos en læge.

Mistanken lyder nemlig på spirituskørsel.

Powered by Labrador CMS