Formodet selvmordstragedie: Far og to børn druknet i havn
En mand og hans to børn er omkommet i, hvad politiet betragter som et selvmord, da en bil kørte i havnebassin i fuld fart.
Politiet betragter det som en bevidst handling, da en far kørte en hvid stationcar i vandet i Port Lincoln, Australien.
Inde i bilen var også mandens to børn. Alle tre er druknet i den voldsomme tragedie.
Mandag ved 12.30-tiden lokal tid, har politi-dykkere bjærget ligene af manden og hans to børn ud af en bilen på bunden af havnebassinet ud for Brennan Wharf i den sydaustralske by Port Lincoln.
En talsmand for politiet oplyser til flere internationale medier, at tragedien behandles som “en bevidst handling”.
Vidner så bilen køre i vandet
Politiet rykkede i al hast ud til Brennan Wharf tidligt mandag morgen, australsk tid, efter flere vidner havde anmeldt det voldsomme syn af en hvid Ford stationcar, der så ud til at køre mod kanten med fuldt overlæg og i høj fart.
Det igangsatte en større politiaktion med mange instanser, og både bil og familie er blevet bjærget fra bunden af havnebassinet, hvor vandet er op til 30 meter dybt.
Kort før bjærgningen af de tre omkomne – formodentlig druknede – fandt politiet også en riffel i bilen, og det er ifølge politikilder med til at understøtte teorien om, at der altså ikke er tale om en ulykke.
Port Lincoln er en by med omkring 14.000 indbyggere vest for Adelaide.