Forkælet som barn? Her er syv skjulte tegn

At være forkælet kan være mange ting, men der er nogle tegn, som går igen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Du har sikkert oplevet det før eller siden, når du stod i en kø i et supermarked. Du kan høre den rungende børnestemme, der er på kanten af gråd og kræver noget slik. Den modløse forældre, der er på kanten af et sammenbrud og giver ind til ungens ufravigelige krav. Inden  i hovedet har du med garanti hørt en lille stemme hviske ‘det er godt nok et forkælet barn’.

Og ja, der findes forkælede børn. Det er næppe nogen hemmelighed, men der er faktisk en lang række karaktertræk, som forkælede børn udvikler, der stadig kan spottes langt ind i deres voksenliv.

Huffpost har nemlig samlet en række eksperter, der viser, hvor de skjulte tegn på at et barn bliver forkælet gemmer sig.

Handler ikke blot om vilje

I artiklen hos Huffpost kigger en lang række forskere nærmere på, hvad der sker for at et barn bliver forkælet. Du kan tit kende et barn, der er forkælet på, at de er meget selvcentreret og at ting skal handle om dem. Nærmere bestemt vurderer psykologen Michele Borba, at alt handler om deres behov, bekymringer, følelser, ønsker, lyster og alt andet kommer efter.

– Det er nemmere at give ind, når du er træt. Vi hader at sige nej, når vi har været væk på arbejde hele dagen, forklarer  Michele Borba.

Når børn bliver forkælet, så gør forældrene det ofte med gode intentioner, så børnene får det bedst mulige liv. Mens andre forældre er bange for at give børnene et rungende nej, der vil skade børnenes følelser eller selvværd.

I Danmark er forkælede børn også et emne, som Psykiatrifonden ofte støder på.

– De har ikke lært at tage hensyn til andre, de bliver egoistiske, fordi de er vant til hele tiden at være i centrum. Forkælede børn vil opleve, at de bliver afvist af andre og derfor ikke er en del af fællesskabet. Det fører typisk til, at de opfører sig endnu mere irriterende og dominerende, og måske bliver de dem, der mobber eller selv bliver mobbet. Det kan føre til ensomhed og isolation, skriver de blandt andet.

I galleriet øverst kan du se syv tegn på, at du blev forkælet som barn.

Powered by Labrador CMS