Forhandlinger om gymnasiereform er brudt sammen
Landets gymnasieelever kan ikke se frem til en reformeret uddannelse i denne omgang. Forhandlingerne i Undervisningsministeriet brudt sammen onsdag eftermiddag.
Partierne er mødtes talrige gange og har længe stået milevidt fra hinanden på en lang række punkter. Den største uenighed ligger i et nyt adgangskrav.
Før påske foreslog regeringen derfor at tage adgangskravene helt ud af forhandlingerne, så man kunne lave en aftale om alle andre dele i reformen, men det afviste blå blok og SF.
At der ikke kommer en ny gymnasiereform foreløbig ærgrer undervisningsminister Christine Antorini (S):
»Det er ærgerligt for både de unge og for fremtidens gymnasier, at forhandlingerne nu er faldet til jorden. Der er ellers bred enighed blandt partierne om regeringens forslag til, at vi skal give gymnasiet et fagligt løft, have færre studieretninger og styrke anvendelsesorienteringen i undervisningen. Dette må vi nu opgive på grund af ønsket om høje adgangskrav,« siger ministeren.
Venstre og Konservative krævede under forhandlingerne karakterkrav for folkeskoleelever på mindst 4 i dansk og matematik for at komme i gymnasiet. Men regeringen ville højest acceptere karakterkrav på 02.