Fører uden kørekort får bilen taget

En patrulje fra Nordjyllands Politi bemærkede mandag en bil, hvis fører havde mistet kørekortet.

Offentliggjort Sidst opdateret

På Skovvejen i Hirtshals blev en patrulje fra Nordjyllands Politi mandag eftermiddag opmærksom på en personbil.

Da patruljen standsede bilen, blev de mødt af en fører, der havde fået frakendt kørekortet. Det fremgår af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Føreren havde mistet sit kørekort, da han i 2018 kørte spritkørsel. Året efter blev han også taget for at køre bil uden at have kørekort.

Ved standsningen blev føreren testet for alkohol, som lå under grænsen, derfor blev han kun sigtet for at køre bil uden førerret. Men hvad patruljen på det tidspunkt ikke vidste, var, at det ikke var sidste gang, de skulle standse føreren.

Kun fem minutter senere opdagede den samme patrulje igen føreren og stoppede ham. Denne gang blev hans køretøj konfiskeret.

Powered by Labrador CMS