Fører mistede kontrollen: Bil endte i å

En bilist mistede herredømmet på Ribevej, rammer autoværnet, glider ned af en skrænt og ender i grøften.

Offentliggjort Sidst opdateret

En bilist, der kørte på Ribevej i Toftlund, mistede onsdag aften kontrollen over sin bil.

Uheldet, hvor ingen andre biler var involveret, resulterede i, at bilisten endte i grøften med bilens forende i en å, fremgår det af billederne.

Ramte autoværn

På Ribevej skete der onsdag aften omkring klokken 20.00 et uheld.

– Én er på vej ind i rundkørslen i Toftlund og fortsætter ude af Ribevej. Her mister bilisten kontrollen over bilen og påkører autoværnet, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Henrik Sønderskov til Newsbreak.dk og fortsætter:

– Bilen fortsætter ned af en skrænt og ender i grøften.

Ingen personskade

Selv om det lyder som en voldsom omgang, så er det heldigvis kun bilen, der er medtaget efter uheldet.

– Det er et færdselsuheld uden personskade, forklarer vagtchefen.

Artiklen fortsætter efter videoen

Ved uheldet var både ambulance, brandbil og beredskabspersonale til stede.

Vejen spærret

Da uheldet blev anmeldt, oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter, at Ribevej var spærret i vestlig retning.

– Omkring klokken 19.55 blev vejen spærret, bekræfter vagtchefen.

Det er svært at sige, hvor længe vejen var spærret, men arbejdet på stedet, der inkluderede bjærgning af bilen, var færdig klokken 20.50, oplyser politiet.

Powered by Labrador CMS