Forbered dig på strømafbrydelse

Strømafbrydelser kan ske, og selv om de som regel er kortvarige, er anbefalingen, at du er forberedt med blandt andet stearinlys, powerbank og radio i hjemmet

Fødevarer der ikke skal i køleskab
Fødevarer der ikke skal i køleskab
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:23
LIVE
Offentliggjort

Forberedelse til Strømafbrydelser i Danmark

Danmark har generelt en høj forsyningssikkerhed, men strømafbrydelser kan stadig forekomme, ofte på grund af overgravede kabler. Det er vigtigt at være forberedt, da vi er meget afhængige af strøm i vores dagligdag.

Energistyrelsen anbefaler at have stearinlys, batteridrevet lygte og radio klar til brug under strømafbrydelser. Det er også en god idé at have en opladt powerbank til mobiltelefonen og undgå at åbne køleskabet unødigt for at holde maden kold længere.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Vi har en høj forsyningssikkerhed i Danmark. Der er strøm stort set hele tiden i vores stikkontakter.

Men strømafbrydelser forekommer, og så er det en god idé at være forberedt.

I vores hjem er vi nemlig meget afhængige af strøm i dagligdagen.

I årets første dage var der strømafbrydelser i blandt andet Aabybro, Hobro, Slagelse samt Mogenstrup og Tappernøje syd for Næstved.

Overgravede kabler 

Den hyppigste årsag til strømafbrydelser er overgravede kabler, og de fleste afbrydelser er kortvarige.

Det fortæller Malene Hein Nybroe, som er enhedschef i Center for Beredskab i Energistyrelsen.

- Hvert år er der omkring 1600 overgravede elkabler, så der er hele tiden nogle, som oplever, at de selv ikke har strøm, siger hun og fortsætter:

- Det betyder også, at der mere eller mindre konstant er medarbejdere, som render rundt og reparerer, så vi skal undvære strømmen i så kort tid som muligt. I gennemsnit er den enkelte husstand uden strøm i 20 minutter om året.

Ifølge Energistyrelsen er der i gennemsnit strøm i vores stikkontakter 99,99 procent af tiden i løbet af et år. Men der kommer strømafbrydelser - typisk på grund af overgravede elkabler.

Stearinlys eller batteridrevet lys 

En af de vigtigste overvejelser er at tænke over, hvordan du vil klare dig uden lys, der er afhængigt af strøm.

- Det er en rigtig god idé at have stearinlys eller en batteridrevet lygte, som man nemt kan hive frem, siger Malene Hein Nybroe.

Hvis lygten kan oplades, bør du hele tiden sørge for, at den er opladt og klar til at blive brugt. Ellers kan du have nye batterier klar til den.

Batteridrevet radio 

- En anden god overvejelse er at have en batteridrevet radio, så man kan høre og følge med i tilfælde af større kriser, siger hun.

Skulle strømmen gå, vil du heller ikke kunne oplade din mobiltelefon. Malene Hein Nybroe anbefaler, at du har en opladt powerbank, så du ikke risikerer, at din mobiltelefon løber tør for batteri under en strømafbrydelse.

Ifølge Fødevarestyrelsen skal du undgå at åbne køleskabet og fryseren unødigt ved en strømafbrydelse. Så holder madvarerne sig nemlig kolde i længere tid.

Husk at kontrollere temperaturen i køleskabet efter en strømafbrydelse. Fødevarestyrelsen anbefaler, at temperaturen ikke er højere end fem grader for at undgå, at bakterier udvikler sig i maden.

Undlad at åbne køleskabet og fryseren unødigt ved strømafbrydelse, lyder det fra Fødevarestyrelsen. Så holder madvarerne sig kolde i længere tid.

Varmekilder 

I de kolde måneder bør du desuden være opmærksom på, at de fleste varmekilder er afhængige af en elforsyning. Eksempelvis drift af cirkulationspumper.

Sørg derfor for at have adgang til varmt tøj, lyder rådet fra Energistyrelsen. Du kan også bruge dyner og tæpper.

Det er myndighedernes anbefaling, at du og din husstand kan klare jer i tre døgn.

Flere faktorer kan udløse krise og forsyningssvigt, såsom ekstreme vejrhændelser, ulykker og tekniske problemer.

FAKTA: Køleskab og fryser ved strømafbrydelse

* Ved strømafbrydelse skal du undgå at åbne køleskabet og fryseren unødigt. Så holder madvarerne sig kolde i længere tid. 

* Hvis det er vinter og koldt udenfor, kan du overveje at sætte madvarer udenfor i kulden.

* Madvarer i køleskab og fryser tager typisk ikke skade af en kortere strømafbrydelse på et par timer. Men der kan være forskel på, hvordan en strømafbrydelse påvirker yoghurt og ost sammenlignet med mere følsomme varer som fersk fisk og hakket kød. 

* Efter en strømafbrydelse bør du derfor bruge dine sanser og se, lugte og smage på maden for at vurdere, om den stadig er god.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

Vi er meget afhængige af lys, og derfor bør du sikre dig, at du har alternative lyskilder i din bolig, såsom stearinlys, som du kan bruge, hvis strømmen skulle blive afbrudt.
Powered by Labrador CMS