Forarget over minister: -Det er vanvid

De mange udskiftninger på posten som forskningsminister er et udtryk for lav prioritering, mener professor

Der har været ni forskningsministre på 10 år. Jesper Petersen (tv.) er det nyeste skud på stammen
Der har været ni forskningsministre på 10 år. Jesper Petersen (tv.) er det nyeste skud på stammen

Citathistorie: Videnskab.dk.

Charlotte Sahl-Madsen, Morten Østergaard, Sofie Carsten Nielsen, Esben Lunde Larsen, Ulla Tørnæs, Søren Pind, Tommy Ahlers, Ane Halsboe-Jørgensen – og nu Jesper Petersen.

Listen over ministre i det, der i dag hedder Uddannelses- og Forskningsministeriet, bliver længere år for år.

Alene de seneste 10 år har 9 forskellige politikere siddet på taburetten, skriver Videnskab.dk.

- Det er jo vanvid, udbryder Tim Knudsen, professor emeritus på Københavns Universitets Institut for Statskundskab, da han hører tallet. Mange udskiftninger er et udtryk for lav prioritering, mener professoren.

- Når man laver en ministerliste, foregår det sådan, at man har vigtige poster, der skal besættes først af regeringens inderkreds, og så sidder du bagefter og har folk, der har gjort et godt stykke arbejde som politisk ordfører eller andet, som så får de mere perifere poster, uddyber Tim Knudsen overfor Videnskab.dk.

Ekspert er ikke overrasket

Tim Knudsen er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på fjerde bind af fem i en serie om statsministre i Danmark, der udkommer under titlen "Statsministeren" på forlaget Samfundslitteratur.

I bind 4 ser han netop på, hvad der har fået statsministre gennem tiden til at udpege ministre for særlige områder.

Set gennem historiske briller er han langt fra overrasket over, at de seneste tre forskningsministre under skiftende regeringer i Danmark har det til fælles, at de aldrig har prøvet at være minister før og umiddelbart ikke har nogen særlige politiske erfaringer på området.

- Går du mange år tilbage, vil du finde skrækeksempler på ministre, der kommer ind og ikke har nogen specifik politisk erfaring på det område og var som elefanter i en glasbutik. Det er en risiko, man har med en minister, der viser sig simpelthen ikke at kunne gebærde sig på området, siger Tim Knudsen til Videnskab.dk.

-Vanvittig idé

Han nævner i flæng kirkeminister Tove Fergo (V), sundhedsminister og økonom Carsten Koch (S), justitsminister Bjørn Westh (S) og tilbage i Anker Jørgensens regering omkring 1980 Lise Østergaard.

Lise Østergaard var professor i psykologi og blev hentet ind til en ministerpost med fokus på udenrigspolitiske spørgsmål – ifølge Tim Knudsen en "vanvittig ide". 

- Vi taler her om ministre, der ikke er forberedt på, hvad der venter dem.

Når politikere bliver sat i spidsen for et område, som de ikke har den store erfaring indenfor, skyldes det en række forskellige overvejelser, viser Tim Knudsen forskning.

Det kan være faktorer som alder, loyalitet, geografi og belønninger for godt arbejde.

Skal kunne sit håndværk

En anden rutineret professor, Jørgen Grønnegård Christensen, har tidligere undersøgt, hvad der i embedsmændenes øjne giver en god minister.

- Man skal kort sagt kunne sit politiske håndværk. Du skal kunne slå igennem over for regeringen, du skal ikke blive kørt ned af andre ministre, og du skal kunne lave aftaler i Folketinget. Det er andre typer færdigheder, du skal have for at begå dig som minister, og det kan faktisk være et voldsomt handikap, hvis du har en tilknytning til en given sektor, siger Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus på Institut på Statskundskab ved Aarhus Universitet til Videnskab.dk.

Professoren nævner Henrik Hauch som eksempel.

Hauch blev hentet ind som landbrugsminister i 1950 efter at have været præsident for Landbrugsrådet.

Men da Hauch pludselig måtte give landbruget en prisnedgang efter ønske fra sin regering, vendte baglandet sig mod ham.

Powered by Labrador CMS