Forældre er de største syndere ved skolekontrol

Selv om vi går mod lysere tider, er morgenmørket stadig altomsluttende, når de små poder skal i skole.

Derfor er politiet til stede på gader og stræder ved landets skoler i uge to – fra mandag den 7. til fredag den 11. januar – for at tjekke, at bilisterne ikke kører for stærkt, og at cyklisterne har lygter på jernhesten.

• For mange danskere dør på meningsløs måde
• Dybt bekymrende tendens: Børn bryder loven på stribe

Da politiet i samme periode sidste år foretog samme kontrol, blev knap 4700 bilister sigtet for at køre for stærkt.

– Vi ser desværre stadig, at færdselsreglerne ikke overholdes ved skolevejene. Så derfor sætter vi endnu en gang fokus på det, forklarer politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationalt Færdselscenter.

Høj hastighed er blandt de hyppigste forseelser.

– Heldigvis sker der ikke forfærdeligt mange uheld på selve skolevejene, så indsatsen er primært præventiv, så børn og forældre er trygge – selv om det oftest er forældrene selv, som overtræder færdselsloven, siger han.

Hvad råber de for?

Et stort paradoks, konstaterer Christian Berthelsen.

– Det er ganske forkasteligt. For det er dem, der råber efter sikrere skoleveje for deres børn, pointerer han.

– Vi ser forældre, der ser stort på forbudstavler og kører så tæt på skolen som overhovedet muligt. Det er jo ikke det, der er meningen. Det, der er meningen, er, at man skal sørge for, at børnene har en tryg vej ind til skolen uden biler.

Politiet er også til stede for at tjekke de bløde trafikanter.

Faktisk kan noget som manglende lygter udløse en bøde på 700 kroner, når man er over den kriminelle lavalder på 15 år.

– Vi forklarer først og fremmest barnet, hvad det går ud på. Vi har tidligere praktiseret at give børnene en seddel med hjem.

– Men tit og ofte er børn uden lygter på cyklen så små, at forældrene er med, og så er det selvfølgelig dem, vi taler med, i stedet for barnet, forklarer Christian Bethelsen.

Gå cyklerne efter

Rådet for Sikker Trafik opfordrer alle forældre til at tjekke og sørge for lovpligtige lygter og reflekser på cyklen.

Defekter, fejl og mangler kan nemlig også udløse bøder. Synlighed og sikkerhed er altafgørende, understreger projektleder Rosa Nissen.

– Selv om det ikke er lovpligtigt at have refleksvest eller -bånd på, er det noget, vi anbefaler.

– Vi prøver også at vise, hvor stor en forskel det gør for synligheden. Børn er logisk tænkende, så det gør indtryk på dem, hvis de kan se forskellen, forklarer Rosa Nissen og pointerer, at reflekser og tøj i synlige farver også er gode at have på som gående.

En stor andel af ulykker med fodgængere sker, fordi bilisten simpelthen ikke har set dem.

De små bør ikke cykle selv

Ifølge loven skal et barn være mindst seks år gammel, før det må cykle alene. Men det er ikke ensbetydende med, at det enkelte barn også er motorisk og kognitivt i stand til det.

Faktisk råder Rådet for Sikker Trafik, at barnet er mindst 10-12 år gammel.

Det skal kunne balancere på cyklen og samtidig orientere sig, afstands- og fartbedømme samt kunne læse trafikken.

Det er et sammenspil, hvor man skal kunne gennemskue og have overblik over komplicerede situationer, understreger Rosa Nissen.

Jo mere man har cyklet sammen, jo mere har barnet fået trænet, og jo bedre kan man vurdere, hvornår barnet er parat.

– Der er mange forskellige situationer, som barnet skal udsættes for og få erfaringer med. Og den kommer ved at få nogle kilometer under hjulene.

– Man kan se, hvad barnet egentlig gør, hvis man lader det føre an og se, hvad barnet gør, hvis der sker noget uventet på den vante rute, siger Rosa Nissen.

Sideløbende med politiets kontrol gennemfører Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden i den kommende tid kampagnen Teenager i Trafikken.

Hvad siger forældrene?

Kampagnen skal sætte fokus på de skolebørn, der oftest kommer til skade i trafikken, de 13-16-årige børn. Tal fra Vejdirektoratet viser, at ti gange så mange 16-årige kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken som 6-årige.

Det betyder, at der de kommende uger kommer til at være tv-reklamer, der sætter fokus på, hvordan unge opfører sig i trafikken.

– Selv om en del teenagere formentlig ser ud som om, de ikke orker at høre efter, hvad mor og far siger, så ved vi fra undersøgelser, at det nytter noget, når forældre blander sig i deres børns adfærd i trafikken. Mange børn og teenagere ændrer vaner, hvis de ved, at forældrene holder øje med og stiller krav om, at børnene skal køre forsvarligt i trafikken, siger René Højer, programchef i TrygFonden, i en pressemeddelelse.