For mange glemmer vigtig dæk-detalje
Du har forhåbentlig allerede iklædt bilen vinterdæk, men har du husket vigtig detalje?
Kalenderen har ikke krydset den magiske grænse til vinteren endnu, men det har meteorologien.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Det betyder også, at du selvfølgelig har husket at smække vinterdæk på din bil, men nu retter den norske pendant til FDM, NAF, sin opmærksomhed mod en undersøgelse blandt norske bilister, der har et noget urovækkende resultat.
Alt for få husker nemlig at tjekke en vigtig detalje, inden de begiver sig ud på de vinterklædte veje – og det handler om vinterdæk. For eksempel viser en repræsentativ undersøgelse blandt norske bilister, at:
8,2 procent kører på mere end seks år gamle dæk, mens 6,5 procent slet ikke aner, hvor gamle deres vinterdæk er.
Mest rystende er det dog, at hele 28 procent ikke kontrollerede dybden på vinterdækkene, da de blev monteret.
Et problem
Det er faktisk vigtigt dels at tjekke dækkenes stand, men også kende alderen på dem. Her hjemme anbefaler FDM faktisk, at dækmønstret – altså dybden – er på minimum tre millimeter, selvom lovkravet er på 16, millimeter.
Selv om dine dæk ikke bliver decideret slidt ned, så mener FDM altså, at du aldrig bør lade dem overskride 10 års brug, fordi “dækkets gummiblanding ændrer karakter, og dækker dermed mister nogle af sine oprindelige egenskaber”, skriver FDM.
Du kan tjekke dit dæks alder ved at se på DOT-mærket, der er er firecifret tal, som viser, hvornår dækket er produceret. De første to talt viser ugenummer, mens de sidste to er årstal. For produktion altså.
I Danmark er der ingen regler for, hvor gamle dæk må være.
Vinterdæk skal have en blød gummiblanding, men gennem årene hærder gummiet ifølge NAF. Derefter har dækkene et dårligere vejgreb, selvom mønsterdybden er god.
– Det er meget vigtigt at sikre, at de dæk, du har på bilen, er gode. Dækene er fire flader, som er den eneste kontakt, bilen har med jorden. Så gode dæk er en billig livsforsikring, siger kommunikationschef Camilla Ryste fra NAF.