For første gang: Nu er mennesker smittet

I de seneste måneder er fugleinfluenzaen H5N8 fundet hos flere tusinde fugle i Danmark hos alt fra 20 undulater og parakitter i en københavnsk ungdomsklub til 9000 fjerkræ i en besætning i Viborg.

Nu er smitten for første gang påvist hos mennesker, skriver nyhedsbureauet Reuters. I Rusland er smitten med fugleinfluenzaen H5N8 fundet hos syv personer.

De blev smittet i december, og i denne måned har Rusland informeret Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om smittefundet.

Udbruddet af H5N8, der er højpatogen og dermed meget dødelig hos fjerkræ, har spredt sig i både Europa, Asien, Mellemøsten og Nordafrika i løbet af de seneste måneder. Men indtil lørdag havde der kun været rapporteret om smitte blandt fugle.

De syv smittede personer har ikke smittet hinanden, men er hver især blevet smittet af fugle. Det er også grunden til, at mennesker endnu ikke har grund til at frygte fugleinfluenzaen, siger Lars Erik Larsen, der er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, til TV2.

SSI: Ikke farligt for mennesker

Statens Serum Institut oplyste i efteråret, at man ikke mener, det er sandsynligt, at mennesker kan blive smittet med virusset.

Lars Erik Larsen siger til TV2, at mennesker meget sjældent bliver smittet med en type som denne.

Han har også været en del af det SSI-hold, der har vurderet, om smitten er farlig for mennesker.

Ordvalget kunne have været anderledes, siger han, men han fastholder, at smitte til mennesker er meget usandsynlig.

– Det kræver, at man eksponeres for rigtig, rigtig meget virus. Her snakker vi måske en besætning med 30-40.000 smittede fugle, og derfor har vi jo sagt, at det er så godt som usandsynligt at blive smittet, siger han.

De syv russere skulle også være raske i dag, skriver Reuters.

Høj risiko i Danmark

Fødevarestyrelsen hævede i november risikoniveauet for fugleinfluenza i Danmark fra “meget lav” til “høj”.

Da smitten blev opdaget for første gang i efteråret, stoppede en række lande uden for EU deres import af danske æg og fjerkræ.

I januar i år oplyste Fødevarestyrelsen, at fundet af H5N8 hos 9000 fjerkræ i en besætning i Viborg sandsynligvis betød, at landene – herunder Japan, Rusland, De Forenede Arabiske Emirater og Singapore – ville forlænge importstoppet.

Fugleinfluenza blandt vilde fugle er ofte en mild infektion, mens virusset hos især tamfugle som kalkuner og høns kan medføre alvorlig sygdom, har Statens Serum Institut oplyst.

– Fugleinfluenza smitter kun sjældent mennesker, og hovedsageligt kun mennesker, som har haft nærkontakt med syge fugle eller fjerkræ.

– Ofte ses milde infektioner hos mennesker, eksempelvis i form af øjenbetændelse blandt folk der har erhvervsmæssig smitteudsættelse fra en hønseflok, men særlige varianter af fugleinfluenzavirus kan dog give alvorlig sygdom hos mennesker, oplyste SSI i januar.

Nedenstående er uddrag fra en tidligere artikel, Newsbreak.dk har udgivet om fugleinfluenza.

Kan mutere

Ifølge Fødevarestyrelsen var der i august 2016 udbrud i en nordjysk besætning og i juli 2016 udbrud i en fynsk besætning. Begge gange af den, der kaldes for den ‘lavpatogene’ slags, hvor H5N8 tilhører den højpatogene.

– Men den lavpatogene af slagsen kan mutere og blive til den højpatogene, der har en dødelighed på over 90 procent, har Stig Mellergaard, souschef i kontoret for dyresundhed i Fødevarestyrelsen, tidligere fortalt til Newsbreak.dk..

Højpatogen betyder, at den er meget mere smitsom. Det betyder også, at besætninger, der er smittet med en lavpatogen fugleinfluenza bliver slået ned.

Kan drille øjnene

Fugleinfluenza er som nævnt i udgangspunktet ikke farlig for mennesker, men det betyder ikke, at den ikke godt kan få stor betydning for os.

– Det kan give lidt øjebetændelse og der var en dyrlæge i Holland, der døde, siger Stig Mellergaard.

Samtidig var det en blanding mellem menneskelig influenza og fugleinfluenza var det, der omkring første verdenskrig førte til “Den spanske syge”, siger kontorchefen. Den slog mere end 50 millioner mennesker ihjel, heraf 14.000 danskere.

Stig Mellergaard oplyser endvidere, at stort set alle menneskelige influenza-former stammer fra Asien – især Sydøstasien. Fødevarestyrelsen har nogle helt konkrete råd til folk med fjekræhold.

Rådene er blandt andre:

•Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag eller fast overdækning. Der sikrer, at større vilde fugle ikke kommer i kontakt med det foder og vand, der er beregnet til dit fjerkræ. Fodring med friskt grønt må gerne foregå under åben himmel.

•Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab må ikke få vand fra overfladevandreservoirer – herunder opsamlet regnvand.

•Udendørsbassiner, som dit fjerkræ eller dine fugle har adgang til, skal være afskærmet, så større vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet.

– De vilde fugle bryder sig nemlig ikke om tag, siger Stig Mellergaard.

Du kan læse meget mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Rør dem ikke

Hvis du finder flere døde fugle på samme sted, beder Fødevarestyrelsen dig om i første omgang at lade dem ligge og hurtigst muligt tage kontakt til styrelsen på telefon 72 27 69 00.

• 9000 fjerkræ aflives efter fugleinfluenza-fund
• Trusselsniveauet for denne sygdom er højt