Før du køber en brugt bil: Dette skal du tjekke

Mange brugte biler mangler den nyeste sikkerhed, så hav øjnene med dig, hvis du vil undgå, at din nye bil allerede er forældet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der kan være mange penge at spare ved at købe bilen brugt.

Men der er også gode grunde til at vælge en model, der ikke har alt for mange år på bagen. Du risikerer nemlig at købe en bil, der allerede fra start er bagud på point, lyder det fra to bileksperter.

– Der skal være styr på sikkerheden. Det er noget af det, der er sværest ved brugte biler, siger Karsten Meyland Lemche fra FDM Motor.

For er bilen mere end tre-fire år gammel, kan det være svært at finde en model, der har de nyeste typer af sikkerhedsudstyr. Og det er altså ikke noget, du kan tilføje senere.

I galleriet ovenfor kan du se 10 typiske fejl, man kan begå ved bilkøb.

Det gælder udstyr som automatisk nødbremse (AEB) og adaptiv fartpilot.

Den automatiske nødbremse sørger for at bremse for andre biler. Og hvis det er et nyere system, kan den muligvis også bremse for cykler og fodgængere.

Artiklen fortsætter under videoen

Den adaptive fartpilot er radarstyret og kan indstilles til automatisk at holde en fart og samtidig en vis afstand til den forankørende. Den bremser selv ned og kører op igen til den fart, man har indstillet den til – afhængigt af trafikken.

– Det har en stor aflastende effekt for chaufføren i hverdagen, og så er det også et sikkerhedssystem, forklarer Karsten Meyland Lemche.

Newsbreak.dk har tidligere beskrevet, hvilken bilmodel der er er kåret som den bedste brugbil i 2019.

Kåring: Her er årets brugtbil 2019

Fartpilot er vigtig

Brugtbilshandler Kåre Kvistgaard fra Autohelper fremhæver også de moderne sikkerhedssystemer som den adaptive fartpilot som noget, der er værd at gå efter som køber af en brugt bil.

Det kan du læse mere om i denne artikel:

Og det skal du tænke over, når du anskaffer dig bilen. Det kan også være en fordel, hvis du har planer om at sælge bilen videre på et tidspunkt.

– Mange vil gerne have adaptiv fartpilot, fortæller han.

Derudover nævner han også det, der kaldes linjevogter eller vejbaneassistent, som hjælper med at holde bilens placering på vejbanen.

– Der kan lyde en alarm, hvis du er ved at overskride en kantlinje, siger Kåre Kvistgaard.

Nogle af systemerne retter selv op, hvis du er ved at skride ud over banen.

Husk bluetooth

Et sidste sted, begge bileksperter slår ned, er i forhold til bluetooth og en skærm i bilen.

Det er standard på de fleste nyere biler, men det er ikke sikkert, det er i de brugte modeller. Ved at gå efter det køber du ikke en bil, der allerede fra start er bagud på point.

Bluetooth sikrer, at du gnidningsfrit kan tale trådløst i telefon i bilen og kan streame musik eller podcast.

– Jeg anbefaler, at man kigger efter opkoblingsmulighederne i bilen, så den bliver fremtidssikret til den dag, man skal af med den igen. Det kan være en skærm med muligheden for Apple CarPlay eller Android Auto, siger Kåre Kvistgaard.

Powered by Labrador CMS