Folkets prins Henrik huskes for at elske livet og mødet med mennesker

Prins Henrik har via sit ægteskab fået en enestående plads i danmarkshistorien, både som ægtemand til en dronning men også som folkets prins Henrik. Som dronningens mand havde han en særlig rolle i kongehuset, og gennem årene kunne man se ham til et væld af officielle begivenheder. Men mange vil formentlig også huske ham for de situationer, hvor prinsen optrådte mere uformelt.

• Prins Henrik var sin egen - og det insisterede han på at være
• Det kan du gøre for at give en sidste hilsen til Prins Henrik

DR Syd har eksempelvis talt med borgere i Gråsten, hvor prinsen tilbragte mange somre, og forhenværende borgmester i Gråsten, Bendt Olesen (S), fortæller til DR Syd, at prinsen vil blive savnet.

– Det er klart, at det giver et savn. Når han var i byen, var han en del af bybilledet. Han cyklede rundt i byen, købte fisk ved fiskemanden og brugte vores fitnesscenter. Han var en person, man lagde mærke til, fortæller han til DR Syd.

Folkets prins Henrik elskede livet

For man lagde mærke til prinsen. I Ritzaus nekrolog kan man læse om besøget i Randers Regnskov fra 2010, hvor prinsen lagde en kongepython på toppen af hovedet, men det billede er langt fra det eneste, der findes af prins Henrik i situationer, hvor humoren og livsglæden strømmede ud af ham.

Vi har på redaktionen samlet et udpluk af situationer, hvor prins Henrik først og fremmest fremstod som en glad mand, der elskede og omfavnede livet, som folkets prins Henrik. Til syvende og sidst var han sig selv, og folkeligheden skinner igennem på billeder, hvor prinsen er det mere end noget andet.

Det var ikke nødvendigvis noget, alle brød sig om, mens han levede. Historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen fortæller til Ritzau, at prinsens insisteren på at gøre tingene, som han fandt bedst, skabte fans såvel som modstandere i den danske befolkning.

– Han har altid delt danskerne. Nogle syntes vældig godt om ham og syntes, at han gjorde et vældigt stykke arbejde.

– Nogle syntes, at han gjorde tingene for meget på sin egen måde og lidt for meget i strid med danske traditioner, siger Lars Hovbakke Sørensen.