Folketinget har vedtaget nyt fradrag: Kan du spare penge på det?
Fradraget er et led af finanslovsaftalen.
Skønt vi er et godt stykke inde i året, er det først nu, at håndværkerfradrag 2018 er blevet endeligt vedtaget. Bolius.dkskriver, at Folketinget vedtog fradraget endeligt 26. april, som et led i finanslovsaftalen 2018.
Aftalen giver dig som borger mulighed for at få fradrag på en lang række service- og håndsværksydelser, hvis du altså kan dokumentere, at du har betalt for at få udført servicen eller arbejdet i løbet af 2018.
Idéen bag fradraget var, ifølge Regeringen, at at lette hverdagen for familier og for at få reduceret mængden af sort arbejde. Du kan få fradrag for serviceydelser på op til 6000 kroner og for håndværksydelser på op til 12.000 kroner.
Skat.dkskriver, at du kan få fradrag for betalt arbejdsløn, og fradraget skal stå på listen over godkendte ydelser. Du kan se listen i galleriet til denne artikel.
Der er nogle krav til dig
For at drage nytte af håndværkerfradrag 2018 skal du have almindelig skattepligt i Danmark og være fyldt 18 år inden udgangen af det år, arbejdet blev udført. Du skal kunne dokumentere, at arbejdet er blevet udført, for at kunne bruge håndværkerfradrag 2018.
Med andre ord skal du kunne fremvise en kvittering for, at du eksempelvis har betalt en håndværker for det arbejde, du vil have fradrag for.
Kilder: Skat – Regeringen