Folkeskole-reformen har givet skolelederne sved på panden

Mange skoleledere føler ikke længere, de har tid nok til at løse deres arbejdsopgaver, viser ny undersøgelse.

Bunken af hasteopgaver hober sig op for mange skoleledere, og de har hverken tid eller penge til at løse dem, skriver Politiken.

Det viser en medlemsundersøgelse fra Skolelederforeningen, som 1511 ud af cirka 3600 skoleledere har svaret på. Mere end hver fjerde af lederne siger, at tiden ikke slår til, og at arbejdstiden er alt for høj.

Det er bekymrende, mener Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.

– Skolelederne har en stor udfordring med at komme i mål med skolereformen. Vi tager ansvaret på os, men det er rigtig svært for skolelederne. Tiden forsvinder mellem fingrene på dem, siger han til Politiken.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 40 procent af skolelederne ikke mener, at ressourcerne er tilstrækkelige på skolen i forhold til at løfte folkeskolereformen.

Ifølge undervisningsminister Christine Antorini (S) er det ikke overraskende, at mange skoleledere mener, at flere ressourcer ville lette opgaven med at gennemføre reformen.

– Men regeringen har frem til 2020 afsat i alt 7,2 milliarder kroner til implementeringen, og KL vurderer over for os, at det er dækkende for at kunne realisere reformen.

– Hvis en skoleleder alligevel mener, at der mangler ressourcer, bør vedkommende tage fat i sin kommunale forvaltning, skriver ministeren i et svar til Politiken.

Mette With Hagensen, der er formand for landsorganisationen Skole og Forældre, er heller ikke overrasket over skoleledernes efterspørgsel på flere ressourcer, og hun mener, at skolerne både kæmper med en stram økonomi og mangel på personale.

René G. Nielsen, der er formand for Børne- og Kulturchefforeningen, erkender, at skolelederne har en rigtig stor opgave foran sig. Derfor er der kun grund til at anerkende ledernes pres, og at de har taget opgaven på sig, mener han.

– Spørgsmålet er, om vi kan løse det med bedre ressourcer. Jeg tror, det handler om, at skolereformen har en række elementer, der er helt nye. De skal udvikles for at kunne finde de helt rigtige løsninger, siger han til Politiken.

/ritzau/