Folkeafstemning på denne dato

Der skal være folkeafstemning 1. juni om, hvorvidt Danmark skal afskaffe EU-forbehold på forsvarsområdet. 

Det siger statsministeren på pressemøde søndag aften.

- Vi vil være med helhjertet, fuldtonet, uden forbehold, siger hun.

Mette Frederiksen anbefaler "kraftigt" at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbehold 1. juni.

Udover det fortæller statsministeren, at Danmark hvert år fra 2024 skal til at bruge flere penge på forsvarsudgifter, indtil udgifterne i 2033 når to procent af bruttonationalproduktet (bnp) i Danmark.

Verden har ændret sig

Det har regeringen aftalt med Venstre, De Konservative, De Radikale og SF, oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) søndag.

- De sidste ti dage har verden ændret sig, siger hun.

- Der var et Europa inden 24. februar. Og et andet efter.

De to procent af bnp er en målsætning, som landene i Nato-alliancen aftalte at arbejde hen imod i 2014. Danmark har dog endnu ikke indfriet den målsætning.

Det nuværende forsvarsforlig, der udløber med 2023, efterlader forsvarsudgifterne på 1,5 procent af bnp.

Syv milliarder

Regeringen og et flertal i Folketinget har ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) aftalt at lave en straksbevilling i lyset af Ruslands invasion af Ukraine:

- Vi har i fællesskab besluttet at afsætte syv milliarder kroner over de næste to år til styrkelse af dansk forsvar, diplomati, den humanitære indsats og de afledte konsekvenser, det også kan have for det danske samfund, siger hun.

På pressemødet redegør statsministeren ikke for præcis, hvad de 3,5 milliarder i 2022 og 2023 skal dække af udgifter.

Det nuværende forsvarsforlig udløber med 2023, og et nyt forsvarsforlig, hvor man aftaler Forsvarets udgifter, vil først træde i kraft 2024. Dermed vil ekstra udgifter indtil da skulle aftales ved siden af et nyt forlig.

I forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine 24. februar har det danske forsvar været i et forhøjet beredskab.

Netmediet har Altinget har tidligere skrevet, at det forhøjede beredskab har betydet yderligere udgifter, som skal dækkes.

Uafhængig af russisk gas

Derudover skal Danmark være uafhængig af russisk gas, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemøde om nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.

Regeringen er sammen med Venstre, De Konservative, Radikale Venstre og SF nået til enighed om en aftale, der skal styrke Danmarks forsvar.

- Det er sagt før, at energipolitik ikke bare er energipolitik. Det er i høj grad også blevet sikkerhedspolitik. Derfor har vi besluttet, at Danmark skal gøres uafhængig af russisk gas.

- Og vi vil arbejde for, at Danmark træffer samme beslutning, siger Mette Frederiksen på pressemødet.

Beslutningen er truffet i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine for halvanden uge siden.

Invasionen er blevet mødt med fordømmelse fra store dele af verden og har fået europæiske lande - herunder Danmark - til at tage deres energipolitik og afhængighed af russisk gas op til revision.

Foruden på sigt at gøre sig uafhængig af russisk gas skal Danmark øge sit forsvarsbudget til to procent af bruttonationalproduktet.

18 milliarder mere

Det nuværende forsvarsforlig, der udløber med 2023, efterlader forsvarsudgifterne på 1,5 procent af bnp.

Finansministeriet har tidligere oplyst Folketinget, at hvis Danmark i 2030 skulle bruge to procent af bnp på forsvarsudgifter, ville det betyde, at der skal bruges 18 milliarder mere, end det hidtil har været planen.

Ifølge statsministeren skal de voksende forsvarsudgifter betales ved at lade staten køre med et underskud. Derfor skal budgetloven ændres, oplyser statsministeren.

- Selv med den ændring af budgetloven vi laver her fører vi en stram finanspolitik i Danmark, siger statsministeren.

På pressemøde varsler statsministeren, at uanset hvem der sidder i regering de næste år, vil der skulle laves "svære prioriteringer".

Statsministerens vurdering deles af Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

- Verden er ændret, og der er krig i Europa. Et frit land er invaderet, siger han.

- Det er slut med at være naive.