Føler du dig også som en bedrager på jobbet?
Det er slet ikke unormalt, hvis du føler, at kollegerne er dygtigere end dig. Et nyt studie klarlægger, hvordan du bekæmper det.
“De andre ved mere end mig. Det er sikkert bare et spørgsmål om tid, før de afslører, at jeg ikke er dygtig nok til mit arbejde”.
Hvis du kan genkende nogle af de tanker og kender følelsen af professionelt mindreværd, så er du bestemt ikke alene.
Artiklen fortsætter under videoen
Impostor-syndrom, som det kaldes, er nemlig meget udbredt. Men du kan aktivt gøre en del for at bekæmpe det.
– Det har ikke noget at gøre med selvtillid, det er noget, vi alle kan opleve lejlighedsvist i nye og ukendte livssituationer, hvor vi kan frygte, at vi ikke slår til, siger Eva Hertz, som er psykolog, ph.d. og stifter af Center for Mental Robusthed.
Det er ikke en diagnose, men derimod et symptombillede. Og det optræder typisk, når du kommer på udebane for eksempel ved studiestart, et nyt job eller ved nye arbejdsopgaver.
– Det kræver meget psykisk energi, og man grubler enormt meget, siger hun.
Søg støtte
Et nyt studie fra Brigham Young University foretaget med studerende peger på, at det er vigtigt, hvor du søger støtte, hvis du føler professionelt mindreværd.
Det hjælper nemlig sjældent at søge social støtte inden for den kreds, hvor du føler mindreværd. Faktisk bør du bevidst søge social støtte fra nogle, der ikke er dine fagfæller – som venner og familie.
– Dem uden for den sociale gruppe ser ud til at være i stand til at hjælpe de studerende med at se det større billede, udtaler professor Jeff Bednar i en pressemeddelelse om studiet.
– Efter at de har rakt ud efter støtte fra folk uden for deres sociale gruppe, er de studerende i stand til at forstå sig selv mere holistisk frem for at fokusere på, hvad de mente, de manglede, siger han videre.
Sæt ord på
Den udlægning genkender psykolog Eva Hertz.
– Når vi sætter ord på vores følelser og ventilerer, hvordan vi har det, så kan vi nogle gange høre os selv sige noget, der ikke helt holder vand.
– Den anden del er at få perspektiveret tingene. Det kan være en hjælp, når andre siger: “Hold nu op, det har du jo gjort tusind gange før”.
Og her er det altså lettest at bruge nogle, der står uden for din arbejdscirkel.
Der kan nemlig ske det, Eva Hertz kalder en kognitiv forvrængning, hvor man inden for cirklen tillægger nogle bestemte ting uforholdsmæssigt stor betydning.
Det kan være en opgave på arbejdet eller et bestemt fag på studiet.
– Perspektiverer man med nogle, der sidder i samme fælde som en selv, så kan de måske komme til at fastholde en i den kognitive forvrængning – fremfor at undersøge at komme ud af den, siger hun.