Fødte det forkerte barn - og byttede
To par har byttet børn, efter deres æg blev ombyttet på en fertilitetsklinik
To forældrepar, der begge har været i fertilitetsbehandling, har byttet børn.
Det skete efter, klinikken ombyttede parrenes æg - og de dermed fødte et barn, de ikke var forældre til.
Det skriver flere medier - blandt dem NBC Boston.
Daphna og Alexander Cardinale fra Californien anede straks uråd, da deres længe ventede datter kom til verden i 2019: Hendes hud var noget mørkere end resten af familiens.
De lagde dog låg på mistænksomheden og kastede kærligheden og følelserne på den lille ny.
- Vi stolede på hele processen og lægerne, der havde hjulpet, siger Daphna Cardinale.
Fra kærlighed til traume
Alle de følelser blev dog erstattet af noget nær et traume, da parret måneder senere opdagede, Daphna havde født et andet pars barn. som samtidig var blevet forældre til Daphna og Alexanders barn.
Det fikCardinale- parret til at anlægge sag mod fertilitetsklinikken.
- Jeg blev frarøvet muligheden for at bære mit eget barn. Jeg mærkede det aldrig vokse i mig, at det sparkede, sagde Daphna Cardinale ved en pressekonference.
Det andet par, der har valgt at være anonym, forventes at følge trop med et lignende sagsanlæg mod klinikken, der ikke vil udtale sig.
Byttede børn
Også det anonyme par blev - med en uges mellemrum - forældre til en pige.
Parrene beholdt pigerne i tre måneder, til der kom svar på en DNA-test.
I januar valgt parrene at bytte børn.
De holder alle kontakten til hinanden. De er, som det bliver udtrykt, trods alt en slags familie.