Fodgænger dræbt på motorvejen
En mand, der befandt sig på fods på Fynske Motorvej natten til søndag, er blevet påkørt af en bil i høj fart.
ODPATERING: Vejdirektoratet meddeler, at der er helt åbent på trafik på strækningen igen.
En person har mistet livet i en trafikulykke på Fyn natten til søndag.
Det oplyser vagtchef Steen Nyland ved Fyns Politi tidligt søndag morgen.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Der er tale om mandlig fodgænger, som er blevet ramt af en personbil i høj fart på Fynske Motorvej ved Odense.
– Vi ved endnu ikke, hvorfor vedkommende har befundet sig til fods ude på motorvejen, siger Steen Nyland.
De pårørende til den afdøde er endnu ikke orienteret.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke flere kommentarer om sagen.
Motorvejen er omkring klokken 05.30 fortsat spærret mellem afkørsel 50 Odense C og afkørsel 51 Odense S i retning mod Jylland.
Vejdirektoratet skriver på Twitter, at trafikanter skal finde alternative ruter.
– Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, tilføjer Vejdirektoratet.