Fødevarestyrelsen: Spis det ikke

Det er giftigt og solgt på nettet udenom almindelige butikker

Offentliggjort Sidst opdateret

Fødevarestyrelsen advarer nu forbrugere, som har købt kosttilskud på nettet, da det kan give leverskader. 

Sådan skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Der er tale om tilskuddet Ginseng Kianpi Pil, som er solgt via Den Blå Avis. 

Det indeholder en rod, som kan være sundhedsskadelig. 

-  Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt eller modtaget Ginseng Kianpi Pil til at kassere det, lyder det i meddelelsen. 

Fødevarestyrelsen advarer forbrugere mod at købe kosttilskud, som ikke er solgt i almene butikker. 

SÅ SKADELIGT ER DET

Ginseng Kianpi Pil indeholder ifølge Fødevarestyrelsens oplysninger to udeklarede lægemiddelstoffer, dexamethason og cyproheptadien.

Dexamethason kan nedsætte en persons evne til at bekæmpe infektioner, forårsage højt blodsukker, give muskelproblemer og psykiatriske problemer. 

Ved længere tids forbrug eller ved indtagelse i høje doser kan Dexamethason nedsætte binyrens funktion. Cyproheptadin er et antihistamin, som kan virke sløvende. Begge lægemidler kan forårsage alvorlige bivirkninger, hvis de kombineres med andre lægemidler.

Powered by Labrador CMS