Fødevarestyrelsen retter tilbagekaldelse: Nogle butikker er føjet til og andre er fjernet
Den kan give dig den forfærdelige salmonella-forgiftning.
Opdatering 2. februar:
Fødevarestyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at denne tilbagekaldte fødevare er blevet solgt i nogle andre butikker end først antaget.
Varen er solgt i Føtex, Føtex Food, enkelte Netto-butikker såvel som Spar, Ganløse og Spar Esbjerg.
Original artikel 1. februar:
En pastaret med kylling blev onsdag trukket tilbage, da der er fundet stykker af kylling, der ikke er tilstrækkeligt gennemstegt i retten.
Der er nemlig risiko for madforgiftning, hvis man kommer til at spise retten.
Den ret er det nu lykkes at skaffe billeder af – dem kan du se i galleriet over artiklen.
Der er også kommet flere butikker til, hvor den omtalte kylling er solgt. Dem kan du se længere nede i artiklen.
Det er virksomheden Bon Appetit Group A/S, som kalder varen tilbage via en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen.
Solgt i hele landet
Pastasalaten er solgt i Bilka (Fødevarestyrelsen meddelte 2. februar, at det ikke var korrekt alligevel) , Føtex, Føtex Food samt enkelte Netto-butikker. Der er ifølge Fødevarestyrelsen tale om 160 pakker à 400 gram.
Det drejer sig helt præcist om en pastaret med kyllingkebab, soltørrede tomater og persillepesto. (Se billeder)
Da der er fundet kyllingestykker, som ikke er tilstrækkeligt gennemstegt, bliver retten nu kaldt tilbage, og der er risiko for madforgiftning.
Retternes produktionsdato er 25. og 29. januar 2018. Sidste anvendelsesdato er 10. februar og 14. februar 2018.
Smid ud eller lever tilbage
Virksomheden råder til, at man smider retten ud eller leverer den tilbage til butikken, hvor den er købt.
Hvis man spiser kylling, der ikke er gennemstegt, er der fare for salmonella-forgiftning.
I 2016 blev der registreret 1074 syge af salmonella i Danmark. Det reelle tal er meget højere, da mange ikke går til lægen, oplyser Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.
Det har heller ikke torsdag været muligt for Newsbreak.dk at få en kommentar fra Bon Appetit Group A/S.