Fødevarestyrelsen bekymret over fund i Rusland

Nu advares den danske befolkning.

Kommer sygdommen til Danmark fra udlandet, er mangt en fugl i fare for at dø, eller blive aflivet, Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er bekymring at spore hos Fødevarestyrelsen for, at den højpatogene fugleinfluenza er på vej mod Danmark.

Fødevarestyrelsen skriver i en pressemeddelelse., at sygdommen er kommet til Danmark fra Rusland i 2005 og 2016, og fund af flere døde vilde fugle i blandt andet Rusland får Fødevarestyrelsen til at bede offentligheden om hjælp.

“Fødevarestyrelsen ser på fundene med stor alvor og følger situationen nøje. Sidst myndighederne fandt døde fugle med den samme form for fugleinfluenza i Rusland i 2005 og 2016, der spredte epidemien sig i løbet af få måneder til Danmark,” siger Camilla Brasch Andersen, enhedschef i Fødevarestyrelsen, i pressemeddelelsen.

Center advarede

Det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (ECDC) advarede den 30. september alle EU-lande om, at der var fundet højpatogen fugleinfluenza blandt fugle i det vestlige Rusland og i Kazakhstan i månederne op til den 30. september.

Ifølge ECDC er det primært nord- og østeuropa, der er i fare for at blive ramt af højpatogen fugleinfluenza, hvis ellers smitten kommer til at følge mønsteret fra 2005 og 2016.

Sker det, forventes HPAI at ramme det nordlige og østlige Europa hen over efteråret og vinteren, mens der er risiko for, at sygdommen også spreder sig til syd- og vesteuropa efterfølgende.

Døde og syge fulde i naturen

Situationen taget i betragtning opfordres borgere af Fødevarestyrelsen til at give lyd, hvis man finder døde vilde fugle, eksempelvis mange ænder, gæs, svaner eller måger på ét sted eller enkelte døde rovfugle eller kragefugle i naturen.

Sådanne indberetninger kan give Fødevarestyrelsen overblik over udbredelsen af fugleinfluenza i Danmark, og styrelsen er særligt interesseret i at høre fra dig, hvis du finder døde vandfugle, rovfugle og kragefugle.

Du kan læse mere om, hvornår du bør kontakte Fødevarestyrelsen, og hvad du gør gøre, her.

“Borgere som finder døde eller syge fugle i naturen, må meget gerne tippe Fødevarestyrelsen via app’en ‘Fugleinfluenza Tip’ eller vores hjemmeside. Helt konkret er vi interesserede i tip, hvis man finder flere døde ænder, gæs, svaner eller måger på ét sted. Eller enkelte døde rovfugle og kragefugle,” siger Camilla Brasch Andersen i pressemeddelelsen.

Fugleinfluenza

Fugleinfluenza kan, ifølge Fødevarestyrelsen , ramme alle fuglearter. Sygdommen smitter normalt kun fugle og fjerkræ, men sygdommen kan bæres af svin og ramme kattedyr, sæler, hvaler, mink, ildere og fritter, omend det er sjældent, at sygdommen smitter fra fugle til pattedyr. Mennesker, der har haft tæt kontakt til fugle. kan blive smittet med fugleinfluenza.

Pas på

Fødevarestyrelsen skriver pressemeddelelsen, at holder man høns, gæs eller ænder, så bør man gennemgå sin smittebeskyttelse. Jægere bør derudover være påpasselige med hygiejnen, når de har været på jagt.

Powered by Labrador CMS