Fodboldstjerner opfyldte døende mands sidste ønske

Paddy Lawler, en dødsyg kræftpatient, ønskede brændende at møde sine idoler, inden han døde. Noget han kun akkurat nåede.

Offentliggjort Sidst opdateret

Paddy Lawler har været fan af Manchester United hele sit liv. Den dødsyge kræftpatient havde ikke længe tilbage på denne jord, da fire af hans idoler trådte ind ad døren på hospitalet og opfyldte hans sidste ønske. Det skriver det anerkendte engelske medie Mirror.

Det var øjeblikket 73-årige Paddy havde ventet på hele sit liv, da de kendte Manchester United fodboldstjerner Marcus Rashford, Jesse Lingard, Ashley Young og Timothy Fosu-Mensah troppede op på hospitalet for at møde deres dødsyge fan. Paddy, som selv er fra Manchester, havde fortalt sin familie, at han virkelig ønskede at møde nogle af spillerne, inden hans tid var forbi.

Facebook gjorde drømmen mulig

Hans 27-årige barnebarn Kayleigh valgte derfor at tage sagen i egne hænder og slog et opslag op på Facebook, hvor hun bad folk hjælpe med at opfylde sin morfars sidste ønske. Ved hjælp af venlige sjæle blev opslaget delt mere end 1000 gange, og mirakuløst nok så en af stjernernes fætre opslaget. Tre dage senere fik morfaren en overraskelse, da fire af hans yndlingsspillere kom forbi.

Under en time efter, at spillerne forlod hospitalet fik Paddy endelig fred og sov stille ind. Kayleigh har efterfølgende hylde spillerne som “utroligt uselviske”.

– Fantastiske fyre, alle fire. Tusind tak til alle der har hjulpet. Jeg er sikker på min morfar er overlykkelig, skrev hun efterfølgende på Facebook.

I det oprindelige opslag skrev hun:

– Vil folk være søde at dele? Jeg prøver at få nogle Manchester United spillere til at komme og besøge min morfar. Vi spurgte ham den anden dag, om han gerne vil lave noget specielt inden han døde. Han sagde, at han gerne ville mødet holdet. Jeg har skrevet til dem men indtil videre uden svar!

Opslaget ramte lige i hjertet på folk, der flittigt delte opslaget.

– Jeg er ikke sikker på, hvor lang tid han er hos os endnu, så jeg vil gerne gøre det her som en overraskelse for ham. Han er en KÆMPE fan. Jeg ved, at han vil dø en lykkelig mand, hvis han kan få opfyldt sit sidste ønske.

Powered by Labrador CMS