Fodboldstjerne taler ud efter konens dødsfald

Rio Ferdinand. Foto: Walterlan Papetti/Wikipedia.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den engelske fodboldstjerne Rio Ferdinand mistede for kort tid siden sin kone Rebecca Ellison til brystkræft. Nu taler QPR-spilleren for første gang ud om det tragiske tab.

Ferdinands kone måtte give fortabt i en alder af blot 34 år, og da nyheden spredte sig, væltede støtten ind fra rivaler, venner og fodboldkolleager i det hele taget.

Nu vælger Rio Ferdinand for første gang at tale ud om konens tragiske dødsfald i en rørende klumme i den engelske avis The Sun.

»Fodboldspillere taler ofte om, hvor hårdt det er at misse vigtige kampe på grund af skader, som var det verdens ende. Men tro mig, intet kan sammenlignes med at miste din kone og mor til dine mor til kræft i en alder af 34. Rebecca var en utrolig modig kvinde og en meget privat person, der ikke havde lyst til at have hendes kamp for livet i medierne, mens den foregik. Det var kun en tætknyttet gruppe af familier og venner, der kendte til sygdommen,« siger Ferdinand.

Han fortæller desuden, at han var tynget af skyld over for holdkammeraterne i QPR, som samtidigt kæmpede for at blive oppe i Premier League. De vidste intet om Ferdinands personlige kamp i det skjulte. Derfor sagde han til QPR-manager Chris Ramsey, at han skulle se bort fra ham til kampene.

»Jeg ville gerne fortsætte med at spille for holdet, men jeg kunne ikke give nogle løfter, og det var ikke fair over for chefen ikke at vide, om jeg kunne spille eller ej. Jeg må indrømme, at jeg var tynget af skyld over at skuffe klubben i kampen mod nedrykning. Ingen af drengene vdste, hvad der foregik, fordi jeg havde ikke fortalt dem det. I sidste ende fik jeg den medicinske stab til at fortælle det videre,« lyder det fra QPR-spilleren.

Rio Ferdinand blev gift med Rebecca Elison tilbage i 2009. De nåede kun at være gift i seks år, inden hun måtte opgive kampen mod brystkræft. Hun efterlader sig foruden Rio Ferdinand tre børn på fire, seks og ni år .

Powered by Labrador CMS