Fodboldspiller har fået coronavirus: Hvem er han?

En unavngiven spiller fra AFC Bournemouth er testet positiv for coronavirus og skal isoleres i en uge.

En Premier League-spiller har fået konstateret corona-virus. (Arkivfoto) Foto: Phil Noble/Reuters
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er en fodboldspiller fra Premier League-klubben AFC Bournemouth, der er en af de to personer, der er testet positiv for coronavirus i den seneste massetest af ansatte i Premier League-klubber.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

– AFC Bournemouth kan bekræfte, at en af klubbens spillere er testet positiv for coronavirus efter anden testrunde. Spillerens navn vil ikke blive offentliggjort, og vi beder om, at dette respekteres.

– I overensstemmelse med Premier Leagues protokoller om positive test vil spilleren blive isoleret i en periode på syv dage og blive testet igen på et senere tidspunkt, skriver klubben.

2 procent positive

Lørdag meddelte Premier League, at 2 ud af 996 coronatest var positive. I den første massetest i Premier League var 6 ud af 748 coronatest positive.

Premier League håber på at kunne genoptage sæsonen i juni, men det er der ikke givet grønt lys til endnu. Spillerne er i denne uge begyndt at træne sammen i mindre grupper.

Premier League blev sat på pause i begyndelsen af marts. Bournemouth indtager rækkens 18.-plads.

I den næstbedste række er der blevet foretaget 1014 coronatest, og to af dem er positive. Det meddeler English Football Leagues (EFL), der administrerer The Championship, søndag formiddag.

Også i Danmark

I Danmark har fodboldspilleren Simon Makienok også været ramt af coronavirus. Det oplyste han 12. maj.

Lørdag kunne han så selv på sin Instagram-profil berette, han igen var smittefri.

“Endelig ude igen. Har netop fået svar på min corona-test. Jeg er kureret”, skrev han på sin profil.

Coronavirus i Danmark

Sygdommen kom officielt til Danmark den 27. februar 2020. Jakob Tage Ramlyng, ansat ved TV2, fik æren af at være den første person, der officielt blev ramt af coronavirus covid-19 (tidligere 2019-nCoV), og han blev den 5. marts også den førte dansker, der officielt slap af med sygdommen igen.

Powered by Labrador CMS