Flytter hjem til København

Mette Lisby og hendes mand rykker teltpælene op i Californien og flytter til Danmark

Efter 12 år i USA vender Mette Lisby og hendes mand Jesper Bæhrenz nu igen hjem til Danmark.
Efter 12 år i USA vender Mette Lisby og hendes mand Jesper Bæhrenz nu igen hjem til Danmark.
Offentliggjort Sidst opdateret

I 12 år har den danske komiker og skuespiller Mette Lisby og hendes mand Jesper Bæhrenz boet i Californien, USA.

Men nu vender de hjem til Danmark, og flytter ind i en lejelejlighed i København, skriver Her og Nu.

Det bliver rart

- Mine søskende har fået børn, så de kommer ikke pludselig på besøg længere. Min mor og far er blevet ældre, så der er blevet langt til USA. Det bliver rart at komme tilbage, være tæt på rødderne og på gamle venner, forklarer Mette Lisby til mediet.

Hun nævner desuden, at corona-pandemien har spillet ind i beslutningen. 

Nyt show

Mette Lisby har også en plan i forbindelse med flytningen til Danmark.

Til januar er hun klar med sit nye standup-show 'Sex', som får premiere på Bremen Teater i København.

Powered by Labrador CMS