Annonce
Flystrejke: Nyt tilbud til piloterne
Mandag aften er der kommet et nyt tilbud på bordet i forhandlingerne mellem piloternes fagforening Parat og lavprisflyselskabet Norwegians ledelse. Det skriver den norske TV-station NRK.
Tilbuddet er udarbejdet i et samarbejde mellem Norwegians advokater og Parat, og Parat skal nu tage stilling til tilbuddet. Hvad tilbuddet indeholder, ønsker parterne dog ifølge TV-stationen ikke at udtale sig om. De siger blot, at der fortsat vil blive forhandlet i løbet af aftenen og natten.
Mandagen igennem har parterne siden ved forhandlingsbordet for at løse den faglige konflikt, som indtil videre har betydet en ni dage lang flystrejke.
Annonce
»Vi har absolut et håb om, at vi finder en løsning, for det må vi jo. Strejken har varet alt for længe og har ramt alt for mange,« siger Anne-Sissel Skånvik, som er kommunikationsdirektør i Norwegian.
Hun siger samtidig, at Norwegian gerne bliver ved forhandlingsbordet natten igennem.
BNB