Flymotor går pludselig i smadder over Atlanten

Der var mere end 500 personer ombord.

Offentliggjort Sidst opdateret

En Air France A380 jumbojet med mere end 500 ombord måtte lørdag nødlande i Canada efter en af flyets fire motorer blev ‘voldsomt skadet. De skriver The Guardian.

– Flight 066 landede uden yderligere skader på en militær flyveplads i Goose Bay i Canada. Her blev alle 520 ombord evakueret – alle uden skader, siger en talsmand fra flyselskabet.

Ifølge samme talsmand blev flyet omdirigeret, da det fløj over Grønland.

I flyet var 496 passagerer og 24 besætningsmedlemmer.

Som det fremgår af billederne, der er lagt på sociale medier af enten passagerer eller deres familiemedlemmer, har motoren stor skader på forsiden.

Det vides endnu ikke, hvad der forårsagede den ødelagte motor, men en af flyets passagerer mener, at en fugl har ramt den.

Video af motorfejl

Passageren Miguel Amador lagde en kort video ud, med ordene:

“Motorfejl halvvejs over Atlanterhavet – måske ramt af fugl”.

Powered by Labrador CMS