Flygtninge kan få ekstremt svært ved at opnå sprogbonus
Den nye integrationsydelse, som regeringen planlægger at indføre, vil ifølge kritikere føre til øget fattigdom blandt flygtninge, som vil opleve at få færre penge ind på kontoen end tidligere. Det skriver Information.
Integrationsminister Inger Støjberg (V) har dog præsenteret en måde, hvorpå flygtninge kan supplere deres nedsatte månedsydelse, og dermed øge månedens budget på. Hvis de består en prøve i dansk kan de modtage en såkaldt sprogbonus på 1.500 kroner ekstra om måneden.
Sprogbonussen skal ifølge integrationsministeren sikre, at flygtninge og indvandrere integrerer sig og hurtigt lærer dansk.
Men ifølge formanden for De Danske Sprogcentre, Poul Neergaard, er det ikke realistisk, at særlig mange flygtninge vil have mulighed for at deltage i det kursus, som fører til en bestået danskprøve og dermed checken på 1.500 kroner.
Poul Neergaard forklarer, at man for at kunne opnå den månedlige bonus skal have bestået en danskprøve på det niveau, der hedder »Dansk 2«.
Men mange flygtninge, og især dem, som ikke har kendskab til det latinske alfabet, bliver kun visiteret til niveauet »Dansk 1«, når de tropper op i sprogcentret.
Og det faktum, kombineret med at flygtninge kun har ret til en gratis sproguddannelse, betyder, at de reelt bliver afskåret fra at bestå den prøve, som giver adgang til bonussen.
Formanden mener, at regeringens forslag er »meget betænkeligt«, også ud over problematikken med visitering til sprogprøveniveauer.
»Det, man gør, er at koble læring sammen med rettigheden til at modtage en ydelse. Tænk, hvis vi i resten af samfundet generelt udbetalte ydelser efter, hvor dygtige folk var i skolen,« siger Poul Neergaard.
Inger Støjberg har dog ifølge Information ikke tænkt sig at ændre lovforslaget. Hun peger på, at flygtninge selv kan betale for den ekstra danskprøve og dermed kvalificere sig til at modtage sprogbonussen. Regeringens målsætning med at indføre integrationsydelsen er at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark.
Ydelsen er en central del af regeringens såkaldte »straksindgreb« på asylområdet.