Fly taber farligt brændstof ned over skolebørn

17 børn og 9 voksne bliver behandlet medmindre skader forårsaget af flybrændstof, skriver brandvæsnet.

Et fly fra luftfartsselskabet Delta Airlines har smidt brændstof ned over en skole. (Arkivfoto.) Foto: Daniel Slim/AFP
Offentliggjort Sidst opdateret

17 skolebørn er kommet til skade, efter at et fly tirsdag morgen lokal tid smed brændstof ned over en legeplads tæt på Los Angeles på den amerikanske vestkyst.

Det oplyser brandvæsnet i Los Angeles-regionen på Twitter.

– 17 børn og 9 voksne bliver behandlet for mindre skader forårsaget af flybrændstof, skriver brandvæsnet.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Ingen af de tilskadekomne skal på hospitalet, oplyser brandvæsnet.

Flyet er ifølge det lokale medie LA Times fra det amerikanske luftfartsselskab Delta og var på vej til Shanghai i Kina fra lufthavnen LAX i Los Angeles.

På grund af motorproblemer måtte flyet vende om og flyve tilbage til LAX. Det var ifølge LA Times her, at flyet smed brændstof.

Ifølge mediet ligger legepladsen på skolen Park Avenue Elementary School i byen Cudahy i Los Angeles-regionen. Skolen ligger lige under flere flyruter.

De amerikanske luftfartsmyndigheder (FAA) skal i gang med at undersøge, hvorfor flyet smed brændstof, oplyser talsmand for FAA Allen Kenitzer.

– Der er specielle procedurerer for at smide brændstof til og fra amerikanske lufthavne.

– Normalt smider flyet brændstof over områder uden beboelse og typisk ved en højere højde, så brændstoffet når at blive opløst, inden det rammer jorden, siger Allen Kenitzer.

Powered by Labrador CMS