Annonce
Fly nødlander: Dette udløser brandalarmen
Der var panik om bord på et fragtfly fra Singapore Airlines, der sidste uge var på vej fra Australien til Malaysia.
Personalet var nemlig overbevist om, der var opstået brand på flyet i flere kilometers højde, skriver Daily Star. Mens røgalarmen bimlede, fik piloten omdirigeret flyet, som nødlandede sikkert på Bali.
Ved de nærmere undersøgelser viste det sig, at det var flyets fragt, der var så krasbørstig, at røgalarmen blev udløst. Om bord på flyet var nemlig 2.186 geder, der ikke holdt sig tilbage med at »gå på toilettet« om bord på flyet.
Annonce
Fragtflyet kunne komme på vingerne igen efter godt to timer på jorden, og gederne kom med helt til Malaysia.
BNB