Fly bliver lappet med tape
En bekymret Twitter-brugers billede af, hvad der ligner en tvivlsom flyreparation, har vakt opsigt.
Hvis du lider af flyskræk, skal du nok være glad for, at du ikke så dette syn ud af vinduet.
Adam Wood lagde fredag dette billede af en mand, der så ud til at være i gang med at reparere den ene motor på det Easyjet-fly, Adam Wood sad i. Reparationen foregik med noget, der umiddelbart lignede gaffatape.
– Altid bekymrende, når Easy Jet holder flyet sammen med gaffatape, skrev han i sit tweet sammen med et billede af den umiddelbart bekymrende situation.
Opdateringen er blevet taget op af flere britiske medier, og Easy Jet var selv hurtig til at skrive et beroligende svar på Twitter til Adam Wood.
– Det bruges ikke til noget strukturelt, og det er på ingen måde kompromitterende for flyets sikkerhed, skrev Easyjet blandt andet til ham via Twitter.
Efterfølgende har flere medier rapporteret, at der er tale om en slags aluminiumstape, der kaldes Speed tape, og at det er ganske normalt at bruge på fly til midlertidige reperationer på fly.
Det er dog uvist om billedet er taget af Adam Wood. En person gør på Twitter opmærksom på, at det er blevet brugt på magasinet Unilad’s Facebook-side dagen før Adam Woods tweet. Det kan dog muligvis skyldes, at Adam Wood og unilad har lavet opslag fra frskellige tidszoner, så måske har unilad blot delt Adam Woods billede som mange andre medier.
Not what you want to see before take off…
Posted by UNILAD on Thursday, May 28, 2015