Flugtfange fundet efter 40 år

Levede under falsk navn i en anden stat.

Jose Chico Romero som han så ud i 1977 og i 2019. Foto: Department of Corrections, South Carolina.
Offentliggjort Sidst opdateret

I dag 64-årige Jose Chico Romero tog helt tilbage i december 1979 flugten, da han som straffefange i South Carolina var ude for at arbejde.

Nytårsdag blev han fanget i byen Dover i staten Delaware, skriver CNN.

Artiklen fortsætter under videoen

Egentlig blev han allerede arresteret den 28. december, men viste et falsk ID tilhørende en person ved navn Arnaldo Figueroa.

Herefter blev han løsladt igen, men fingeraftryk viste siden, at der rent faktisk var tale om Jose Chico Romero.

Da han flygtede afsonede Romero en dom på 18 års fængsel for væbnet røveri.

Han er nu sigtet for at være fuld i offentligheden, ulovligt ophold, ulovlig indtrængen, dokumentfalsk, at opgive falsk identitet samt at være flugtfange, der krydser statsgrænser.

Romero mangler stadig omkring syv år af sin oprindelige dom foruden det, der nu kan blive tilføjet.

Powered by Labrador CMS