Flot tredjeplads ved Norsk Mesterskab
Fornem præstation af prinsesse Märtha Louises mellemste datter
At Emma Tallulah Behn, datter af prinsesse Märtha Louise og dermed barnebarn til det norske kongepar, hører til Norges juniorelite inden for springridning, kan ikke diskuteres.
Det har hun trods sine blot 12 år bevist ved flere lejligheder.
Et par fejl mod slutningen
Søndag den 15. august deltog hun ved det de norske mesterskaber og leverede igen en rigtig flot præstation.
Hun lå længe til at slutte helt i top, men et par fejl i mod slutningen betød, at hun måtte 'tage til takke' med en bronzemedalje.
Lykønsket af mor
Det fornemme resultat er efterfølgende blevet kommenteret af hendes mor i et opslag på Instagram.
”Tillykke, skat. Jeg er så stolt over, hvordan du er vokset i år”, skriver hun blandt andet i opslaget, der også indeholder et par fotos fra præmieceremonien.
Emma Tallulah Behn var i juli måned en del af det norske landshold, der deltog ved EM, som blev afviklet i Portugal.
Her var hun den eneste norske rytter, der nåede helt til finalerunden.