Flest smittede: Én landsdel meget hårdt ramt
Stiger smittetrykket i en kommune til et bestemt niveau, skal dele af den lukkes ned
En kommune bliver lukket ned, hvis smittetrykket overskrider en grænse, som et politisk flertal i Folketinget har fastsat.
Grænsen går ved 250 smittede per 100.000 indbyggere om ugen, når der justeres for, hvor mange der bliver testet. Den ventes dog at blive forhøjet til 300 i næste uge.
Der er søndag registreret 835 tilfælde af corona.
Det viser tal fra Statens Serum Institut, SSI.
Der er samtidig registreret et enkelt dødsfald.
Det bringer det samlede antal op på 2508.
Antallet af indlæggelser er faldet med syv personer.
Der er derfor 139 indlagte. 35 er på intensiv – af dem ligger 20 i respirator.
Man skal tilbage til oktober for at finde et tilsvarende lavt antal coronapatienter.
Det er anden dag i træk, at smittetallet er under 1000.
Positivprocent på 0,51
De smittede er fundet på baggrund af 162.639 PCR-prøver. Det betyder, at andelen af smittede blandt de testede – den såkaldte positivprocent – er 0,51.
Positivprocenten har fra februar til starten af maj holdt sig under 0,50, men de seneste uger har den været let stigende.