Flere unge er ensomme

Hver sjette ung føler sig alene, har ingen at tale med og føler ikke, de er gode nok, viser undersøgelse. Samtidig er andelen af unge, der taler med andre voksne end deres forældre, styrtdykket

”Der findes efterhånden en del ensomhedsundersøgelser, som tilsammen får mig til at frygte, at vi er ved at tabe mellem en fjerdedel og en femtedel af de unge, som ud over ensomhed har problemer med selvskade og andre former for mistrivsel,” siger direktør i foreningen Børns Vilkår. Arkivfoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Citathistorie: Kristeligt Dagblad

En hastigt voksende del af den unge generation føler sig udenfor og alene. Og de har svært ved at bringe sig ud af denne position, for de opsøger kun i ringe omfang voksne for at få råd og hjælp

Derfor er de strandet i en position som ensomme, tavse og usikre tilskuere til det, de oplever som alle de andres succes.

Sådan lyder konklusionen fra Søren Østergaard, ungdomsforsker og leder af Center for Ungdomsstudier, CUR. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I dag udgiver han sammen med Simon Haugegaard bogen ”Jagten på frirum – perspektiver på unge, hverdagsliv og fællesskaber”, som rummer en ny undersøgelse af ensomhed og trivsel blandt unge baseret på data fra 2036 elever på 7.-9. klassetrin fra 20 forskellige skoler.

”Vi har med en generation at gøre, som tror, at kravet er, at man skal have styr på tingene for at måtte række hånden op og sige noget. Det indebærer, at de mange, der ikke føler, de har styr på tingene, føler sig alene. Det er flest piger, men også markant flere drenge, der på tærsklen til gymnasiet ikke aner, hvordan de skal bære sig ad med at komme ind i fællesskabet, og det er invaliderende for dem,” siger Søren Østergaard.

Målingen af ensomhed bygger på spørgsmål om, hvor ofte de unge savner nogen at være sammen med og knyttet til, samt hvor ofte de føler sig udenfor. Ud fra dette betegnes 17,6 procent af eleverne i 9. klasse som ensomme. Dette er en fordobling i forhold til en tilsvarende ensomhedsundersøgelse fra Vive med tal fra 2016.

At unge bevæger sig i retning af mere isolation, understreges også af, at hver tredje ung oplyser, at de slet ikke har været fysisk sammen med kammerater til selvvalgte aktiviteter den seneste uge, og kun hver tredje oplyser, at de ud over deres forældre har nogle voksne, de kan tale med.

For bare fem år siden, i 2015, var det i en tilsvarende undersøgelse fra CUR hver anden ung, der havde såkaldte sekundære voksne at tale med.

”Vi er havnet i en situation, hvor en meget stor del af de unges liv uden for hjem og skole går fuldstændig under radaren for de voksne. I dag ved de voksne slet ikke, hvad der foregår, og mange voksne er heller ikke specielt nysgerrige efter at vide det. Hos de unge er der ingen forventning om, at de voksne kan hjælpe, for hvad ved de om at være ung i 2020?”, forklarer Søren Østergaard.

Ifølge Rasmus Kjeldahl, direktør i foreningen Børns Vilkår, er de nye tal høje, men de svarer til tendenserne i Børns Vilkårs rapport ”At stå udenfor”, som udkom sidste år.

”Der findes efterhånden en del ensomhedsundersøgelser, som tilsammen får mig til at frygte, at vi er ved at tabe mellem en fjerdedel og en femtedel af de unge, som ud over ensomhed har problemer med selvskade og andre former for mistrivsel. De unge har overhalet de ældre som den gruppe, der er mest ramt af ensomhed, og det er meget, meget bekymrende,” siger Rasmus Kjeldahl, som derfor mener, at der er brug for en national strategi mod ensomhed:

”Det blev der talt om i forbindelse med den isolation, coronapandemien havde forårsaget. Men bekæmpelse af ensomhed er en kæmpe opgave, som rækker ud over denne pandemi, og løsningerne står ikke i kø.”

Ifølge Rasmus Kjeldahl er en stor del af ensomheden blandt 15-årige grundlagt allerede i 0-2-årsalderen, hvor det er altafgørende, at børn lærer at få en god tilknytning til voksne. Derfor kan øget opmærksomhed fra forældre, pædagoger i vuggestue og børnehave samt lærere i skolen være med til at sikre, at børn og unge ikke får lov til at gøre sig usynlige.

”Alt tyder på, at den store mangelvare hos børn og unge er tid sammen med voksne. Det tilsiger, at vi bruger kræfter på at fortælle forældre, hvor vigtigt det er, at de taler med deres børn i stedet for at kigge ind i en iPhone,” siger Rasmus Kjeldahl.

Blandt de andre voksne end forældre, som spiller en rolle i unges liv, fremhæver Søren Østergaard bedsteforældre som vigtige. Derimod er der sket et stort fald i, hvor meget deres kammeraters forældre betyder, for takket være mobiltelefoner, virtuelle rum og mødesteder uden for hjemmet er det slet ikke sikkert, at forældrene til en 15-årig nogensinde møder deres søns eller datters kammerater.

”Når de unge samtidig heller ikke er sammen med unge, der er tre-fire år ældre, mangler de mennesker i det virkelige rum, der kan inspirere dem ud fra en større livserfaring,” siger Søren Østergaard.

Powered by Labrador CMS