Flere står sammen mod Socialdemokratiet

Ifølge eks-praktikant i Socialdemokratiet fik sag om grænseoverskridende adfærd ingen konsekvenser

Statsminister Mette Frederiksen (S) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Syv kvinder fortæller til Berlingske, at de har oplevet seksuelt grænseoverskridende adfærd fra en mandlig ansat i Socialdemokratiet. Blandt andet en tidligere praktikant kritiserer partiet for, at det trods klager til ledelse i hendes øjne ikke fik konsekvenser for manden.

Socialdemokratiet afviser at have håndteret klagerne forkert. Partiets sekretariatschef, Lisa Schmidt, skriver i et svar til avisen, at partiet ikke har haft kendskab til det “samlede billede”, der optegnes i Berlingske.

Indlagt på psykiatrisk afdeling

I Berlingskes historie fremgår det, at mindst to af personer gik til partiets ledelse med deres oplevelser.

Til Berlingske fortæller en af de syv kvinder desuden, at hun som 17-årig følte sig presset til at give “en form for samtykke” til samleje med manden.

Da kvindens far tre år senere finder ud af, hvad der er sket, efter kvinden er blevet indlagt på en psykiatrisk afdeling, konfronterer han manden.

Faren truede blandt andet med at fortælle om sagen til personer omkring manden.

Det var ikke relevant

I den sag tog den anklagede mand kontakt til et folketingsmedlem, der siden er blevet minister, for at høre om pigens familie tog kontakt til andre folketingsmedlemmer i Socialdemokratiet.

Ministeren har oplyst til Berlingske, at der efter hans vurdering ikke dengang var informationer, som gjorde det relevant for partiets som arbejdsgiver at blande sig.

Den anklagede mand fortæller til Berlingske, at der er dele af kvindernes udsagn om episoder med, som han ikke selv kan genkende.

Han mener samtidig, at det vil være mere gavnligt, at den slags sager ordnes gennem partiernes ordninger for dette eller ved en politianmeldelse end gennem pressen.

Partiet har set på sagen

Sagen med den tidligere praktikant blev håndteret af partiet i løbet af efteråret 2020. Det vil sige, at de kommer efter, at partiets formand og statsminister Mette Frederiksen i forbindelse med anklager mod Frank Jensen skrev på Facebook:

– Jeg bakker op om alle de kvinder, der nu siger fra.

Det skrev hun på Facebook 14. september.

Ingen konsekvenser

Kritikken fra den tidligere praktikant går blandt andet på, at da hun fortæller om sin sag til partiet, får det i hendes øjne ingen umiddelbar konsekvens for den pågældende mand.

Da hun på et møde med sekretariatschef Lisa Schmidt giver udtryk for sin frustration over de manglende konsekvenser, oplever hun og en anden tilstedeværende, at hun bliver råbt af hende og forklaret, at sagen er håndteret “efter bogen”.

Derfor mener den pågældende kvinde, at statsministerens opslag i forbindelse med anklagerne mod Frank Jensen “ikke kunne klinge mere hult”.

Senere ophører mandens ansættelse i partiet. Socialdemokratiet oplyser, at der var tale om en frivillig fratræden.

Powered by Labrador CMS