Flere smittes af frygtet resistent bakterie: Det højeste antal i ti år
Antallet af personer, der smittes med resistent MRSA-bakterie, steg sidste år med næsten 20 procent.
Antallet af personer, der blev smittet med MRSA-bakterie, steg sidste år med næsten 20 procent i forhold til året før.
Det skriver Statens Serum Institut i sit seneste nyhedsbrev.
Antallet steg sidste år til 3550 tilfælde mod 2973 tilfælde året før.
Det er det højeste antal nyregistrerede tilfælde, siden meldepligten blev indført 1. november 2006, oplyser Statens Serum Institut.
Smittet med MRSA er et problem
Den resistente MRSA-bakterie er et problem, fordi den er immun over for behandling med methicillin – et antibiotikum i familie med almindelig penicillin.
Det betyder, at infektioner hos personer, der er smittet med MRSA-bakterien er vanskeligere at behandle end ellers og kræver behandling med meget specielle antibiotika.
Statens Serum Institut har set på, hvor smitten kommer fra.
Det viser sig, at 80 procent af smittetilfældene er erhvervet i Danmark, mens 20 procent af tilfældene kommer fra udlandet.
Ifølge seruminstituttet udgør asylansøgere, der kommer til Danmark, en stadig større andel af de smittede.
Skal undersøges
På den baggrund anbefaler instituttet, at asylansøgere, der bor eller har boet i asylcentre inden for det seneste halve år, undersøges for MRSA.
Derudover har der været en stigning i de såkaldte samfundserhvervede smittetilfælde.
Det dækker over tilfælde, hvor den smittede har fået MRSA ved kontakt til hospitaler, plejesektor eller til en anden person, der er smittet med MRSA.
Der har også været en mindre stigning i antallet af personer, der er smittet med den særlige husdyrvariant af MRSA, CC398, der findes hos svin.
Her var der sidste år 1249 tilfælde mod 1173 tilfælde året før.
Hvad er MRSA?
MRSA står for Methicillin resistente Staphyloccocus aureus. Bag det kringlede navn gemmer sig dog en ret almindelig bakterie:
– MRSA er en resistent variant af den hele almindelige stafylokok-bakterie, som 30 til 50 procent af alle danskere render rundt med i næsen, siger Robert Leo Skov, overlæge og områdechef for Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne
– De fleste, der smittes med MRSA vil være raske smittebærere. Det betyder, at de har bakterien på sig, typisk i næsen og på huden men mærker ikke noget til den og har ikke tegn på infektioner.
Når der opstår infektioner med MRSA, vil de typisk vise sig som infektioner i huden, for eksempel som børnesår og bylder. MRSA infektioner skal på grund af bakteriernes resistens behandles med specialantibiotika.
MRSA er altså en lidt mere ”besværlig” bakterie, fordi den ikke kan behandles med almindelige antibiotika. Den opfører sig som en normal stafylokok.
– Stafylokokker gør os ikke noget, hvis vi har hele (intakte) slimhinder og hud. Stafylokokken tager fat, hvis den kommer ind under huden – for eksempel ved brystbetændelse, eller hvis man stikker sig på en rosentorn i haven, eller slår sig så hud-barrieren brydes – så er der skabt indgangsport til bakterien.
– Den ses i alle aldre, men hos svækkede kan det give alvorlige infektioner. Det ses ofte hos ældre mennesker, som i forvejen har et svækket immunforsvar.
Alvorsgraden afhænger altså af, hvor stærkt et immunforsvar, man har.
Man kan bære rundt på den i lang tid. Bærertilstanden fjernes med en speciel antibiotika-creme.
Den smitter ved tæt, tæt kontakt – mellem familiemedlemmer eller på sygehuse.
Opdager man MRSA på et sygehus, vil man i første omgang skærpe hygiejnen – håndvask er helt essentiel.
– Det giver sig selv, at vi vil ikke have bakterierne spredt på sygehusene.
Seks tip til at undgå MRSA i køkkenet:
MRSA står for Methicillin resistente Staphyloccocus aureus. Bag det kringlede navn gemmer sig dog en ret almindelig bakterie:
– MRSA er en resistent variant af den hele almindelige stafylokok-bakterie, som 30 til 50 procent af alle danskere render rundt med i næsen, siger Robert Leo Skov, overlæge og områdechef for Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne
– De fleste, der smittes med MRSA vil være raske smittebærere. Det betyder, at de har bakterien på sig, typisk i næsen og på huden men mærker ikke noget til den og har ikke tegn på infektioner.
Når der opstår infektioner med MRSA, vil de typisk vise sig som infektioner i huden, for eksempel som børnesår og bylder. MRSA infektioner skal på grund af bakteriernes resistens behandles med specialantibiotika.
MRSA er altså en lidt mere ”besværlig” bakterie, fordi den ikke kan behandles med almindelige antibiotika. Den opfører sig som en normal stafylokok.
– Stafylokokker gør os ikke noget, hvis vi har hele (intakte) slimhinder og hud. Stafylokokken tager fat, hvis den kommer ind under huden – for eksempel ved brystbetændelse, eller hvis man stikker sig på en rosentorn i haven, eller slår sig så hud-barrieren brydes – så er der skabt indgangsport til bakterien.
– Den ses i alle aldre, men hos svækkede kan det give alvorlige infektioner. Det ses ofte hos ældre mennesker, som i forvejen har et svækket immunforsvar.
Alvorsgraden afhænger altså af, hvor stærkt et immunforsvar, man har.
Man kan bære rundt på den i lang tid. Bærertilstanden fjernes med en speciel antibiotika-creme.
Den smitter ved tæt, tæt kontakt – mellem familiemedlemmer eller på sygehuse.
Opdager man MRSA på et sygehus, vil man i første omgang skærpe hygiejnen – håndvask er helt essentiel.
– Det giver sig selv, at vi vil ikke have bakterierne spredt på sygehusene.
De fleste, der smittes med MRSA, er raske smittebærere, der ikke mærker noget til bakterien.
Personer, der er syge eller svækkede, risikerer dog at udvikle alvorlige infektioner, hvis de smittes med MRSA.
