Flere skud affyret: Hvem er gerningsmændene?

Flere skud er blevet affyret natten til fredag i Tilst. Østjyllands Politi har endnu ikke fundet frem til, hvem der skød.

Der er blevet affyret flere skud natten til fredag på Haurumsvej i Tilst. Skuddene har ramt en efterladt bil, en bygning og et vindue. KLIK VIDERE og se flere billeder. Foto: Øxenholt Foto
Der er blevet affyret flere skud natten til fredag på Haurumsvej i Tilst. Skuddene har ramt en efterladt bil, en bygning og et vindue. KLIK VIDERE og se flere billeder. Foto: Øxenholt Foto
Offentliggjort Sidst opdateret

Klokken 01.30 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om flere skud i Tilst.

Da politiet ankommer til Haurumsvej, finder de ingen.

Artiklen fortsætter efter videoen

Efter en større efterforskning på stedet, har politiet fortsat ikke fundet frem til gerningsmændene.

Det fremgår af døgnrapporten ved Østjyllands Politi.

Skud mod bil

På Haurumsvej fandt politiet beviser for, at der var hold i anmeldelsen.

Politiet kunne konstatere, at der var blevet affyret flere skud mod en bil, der var efterladt på stedet.

Derudover blev der også fundet skudhuller i en rude og i en mur på en ejendom, der ligger på Langkærvej.

Undersøgt hele natten

Østjyllands Politi har efter anmeldelsen undersøgt området.

Her har politiet ikke fundet frem til personer, der er blevet ramt af skud.

Ligeledes har efterforskningen ikke ledt til, hvem der har affyret skudene.

Østjyllands Politi fortsætter efterforskningen af sagen.

Mobilstation møder borgerne

I anledningen af, at der natten til fredag blev affyret skud, har Østjyllands Politi valgt at placere deres mobile politistation i området omkring Haurumsvej i Tilst fredag formiddag.

Borgere opfordres til at komme forbi og tale om nattens skyderier.

Desuden hører Østjyllands Politi meget gerne fra vidner, der har set skyderierne eller noget, der kunne have forbindelse til det.

Ellers er vidner også velkomne til at tage kontakt til Østjyllands Politi på telefon 114.

Powered by Labrador CMS