Annonce
Flere S-tog stod stille fredag formiddag
Stort set ingen S-tog kører i hovedstadsområdet fredag morgen. Årsagen er tilsyneladende et fagligt møde.
Opdatering 12.25:
S-togstrafikken er genoptaget, efter at DSB-personale tidligere på dagen nedlagde arbejdet.
DSB oplyser, at man kører med færre tog end normalt.
Annonce
Original artikel:
Rigtig mange S-tog står stille i København. Det oplyser DSB på Twitter.
“Vi har desværre ingen tidshorisont for, hvornår trafikken genoptages,” skriver DSB.
Annonce
Det skyldes tilsyneladende en arbejdsnedlæggelse, lyder det fra DSB. Over højttalere i togene bliver det oplyst, at der er et fagligt møde i gang.
– Der er tilsyneladende tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, oplyser DSB’s pressevagt.
Der er ikke meldinger om, hvor mange tog der er er tale om. Men pressevagten oplyser, at der er flere steder i Storkøbenhavn, hvor togene holder stille.