Flere politikredse advarer om det samme: Hold øje med – og hold dig fra – disse mænd

Hvis politiets mange efterlysninger skal tages til troende, er der mange løs for tiden.

Det er det her, tyvene oftest er på jagt efter. Se, hvem der efterlyes for tiden i galleriet. Foto: Nikolai Linares/Scanpix 2014)
Det er det her, tyvene oftest er på jagt efter. Se, hvem der efterlyes for tiden i galleriet. Foto: Nikolai Linares/Scanpix 2014)
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er tale om flere forskellige sager. Der er også tale om flere forskellige personer, der er efterlyst. Men det, de alle er efterlyst for, det er den samme form for forbrydelse; tricktyveri.

To af landets politikredse er for tiden på jagt efter flere personer, der er mistænkt for at snyde og stjæle fra godtroende danskere. Deres metoder minder rigtig meget om hinanden, og i flere tilfælde har de kostet ældre medborgere mange, mange penge.

Metoden handler om at overvåge et offer. Først skal man finde ud af, hvilket kort vedkommende bruger til at betale for varer med, når han eller hun er ude for at handle. Herefter skal man have fat i betalingskortets pinkode, og så skal man have fat i selve betalingskortet.

Med andre ord bliver forbrydernes ofre overvåget over længere tid. Tricktyvene følger med deres ofre, når de er ude for at handle ind, og når de ved, hvad det er, de skal gå efter, og hvordan de skal misbruge det så groft som muligt, så slår de til.

Venligt offer udnyttes

Ofret bliver passet op af en gerningsmand. Vedkommende bliver spurgt om et eller andet. Ofret er venlig. Ofret vil gerne hjælpe, og mens de to står og gestikulerer, mister vedkommende sin pung og sit hævekort.

Herefter bliver der hævet, hævet og hævet igen på kortet. Det bliver slet og ret lænset, til det ikke kan bruges mere. Til den tid er gerningsmændene væk, på jagt efter et nyt offer.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser man for tiden gerningsmænd i tre forskellige sager, hvor de forskellige gerningsmænd godt kan være efterlyst for mere end ét tricktyveri. Og man ér opmærksom på problemet hos politiet.

– Vi har en analyseafdeling, der laver oplæg til vores patruljer, fortæller kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestjyllands Politi, Lone Hundahl, til Newsbreak.dk.

Alle politikredse har en analyseafdeling, og i Midt- og Vestjyllands Politikreds har analyseafdelingen altså fundet det nødvendigt at instruere betjentene i at holde ekstra godt øje med flere tricktyve.

Det samme bliver borgerne. Du kan i galleriet se, hvem det er, der er efterlyst, og hvad de er efterlyst for. Her kan du også se efterlysningen af flere tricktyve fra Københavns Vestegns Politikreds.

Powered by Labrador CMS